Byggeplaner op af skuffen

Skive Kommune vil sætte gang i flere byggerier i kamp mod arbejdsløsheden

skive_raadhus5.jpg

Politikerne i Skive Kommune tripper for at få sætte gang i nye store bygge-projekter, efter at regeringen har lempet anlægsloftet med 2,15 milliarder kroner.

Skive Kommune benytter nemlig lempelsen til at tage tidligere skrinlagte byggeplaner op af skuffen, oplyser DR Midt & Vest. Ifølge borgmester Flemming Eskildsen vil kommunen nu satse på en udbygning af rådhuset og to nye museer.

- I visse faggrupper er der stor arbejdsløshed allerede nu. Vi håber på, at dette er noget af det, der kan redde situationen, siger Flemming Eskildsen.