Borgmester frygter mere centralisering

Peder Christian Kirkegaard frygter, at central arbejdsgruppe vil skabe endnu mere centralisering.

120215Peder_Christian_Kirkegaard.jpg

Skives borgmester Peder Christian Kirkegaard (V) har ikke meget fidus til den arbejdsgruppe, som regeringen vil nedsætte for at lave en handlingsplan for yderområderne - det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

- Det giver ingen mening at sætte centrale embedsmænd tl at udarbejde handleplaner for noget, der ligger dem så fjernt. Det kommer der kun mere centralisering ud af. Det er flere eksempler på, at centrale embedsmænd udarbejder centrale planer, siger Kirkegaard til avisen.

Det er by, bolig og landdistriktsminister Carsten Hansen (A), der vil nedsætte en arbejdsgruppe for yderområderne på tværs af flere ministerier. Flere borgmestre siger, at kommunerne bør være repræsenteret i sådan et udvalg - ellers giver det ikke mening.

Carsten Hansen siger til Jyllands-Posten, at udvalget nok skal lytte til kommunerne.