Atomaffaldet ingen ville have: I dag kom forløsningen

Igennem mange år har det været umuligt at finde et sted at opbevare atomaffaldet fra Risø. Med dagens løsning er der sat et foreløbigt punktum i sagen.

19Atomaffald.jpg

Det har taget flere år, men endelig ser det ud til, at der er kommet styr på, hvor atomaffaldet fra testcenteret på Risø skal opbevares. Uddannelses- og Forskningsministeriet har skrevet i en pressemeddelelse, at de anbefaler, at atomaffaldet skal blive på Risø i 30-50 år.

Det er den foreløbige slutning på en saga, der har været under opsejling, siden Folketinget i 2003 besluttede, at anlæggene hos Forskningscenter Risø skulle afvikles indenfor 20 år, og der dermed skulle findes opbevaring til atomaffaldet.

Skive og Struer udpeges

I 2011 kom de nationale geologiske undersøgelser frem til, at der var seks passende steder i Danmark at grave de 5.000 kubikmeter atomaffald ned i et såkaldt slutlager. Tre af dem var i Midt- og Vestjylland: Hvidbjerg på Thyholm, ved Thise, og et område vest for Skive by.

Et kort over de steder i Midt- og Vestjylland, som blev overvejet som slutlager.
Et kort over de steder i Midt- og Vestjylland, som blev overvejet som slutlager.
Foto: TV MIDTVEST

Borgmestrene i de to påvirkede kommuner var slet ikke tilfredse med udsigterne til, at det var deres kommuner, der skulle huse affaldet i deres jord.

- Sundhedsministeren lægger op til, at der skal køres videre efter den plan, der er lagt indtil nu med at flytte affaldet væk fra Risø. Og det imødekommer ikke det ønske, som vi fem borgmestre har, sagde daværende borgmester i Struer Kommune, Niels Viggo Lynghøj, til TV MIDTVEST. 

Niels Viggo Lynghøj kæmpede som borgmester i Struer Kommune fra sagens start imod at atomaffaldet skulle havne på Thyholm
Niels Viggo Lynghøj kæmpede som borgmester i Struer Kommune fra sagens start imod at atomaffaldet skulle havne på Thyholm
Foto: TV MIDTVEST

Udover Struer og Skive kommune var også Kerteminde, Lolland og Bornholms kommune udpeget som mulige nedgravningssteder for affaldet.

Folkelig protest

Flere forskellige protestgrupper opstod blandt de lokale. I Skive opstod Foreningen Morads, som slet ikke så, at affaldet kom til kommunen. Samtidig mente formanden for foreningen slet ikke, at affaldet skulle graves ned i et såkaldt slutlager.

- Det er en forkert tanke, at man bare kan grave noget ned, så klarer naturen resten. Det har vi jo eksempler på i historien, at det er ikke måden at gøre det på, sagde Anders Rask til TV MIDTVEST d. 11. juni 2012. 

Anders Rask har siden 2012 været formand for Foreningen Morads, som har kæmpet imod at atomaffaldet skulle ende i Skive kommune.
Anders Rask har siden 2012 været formand for Foreningen Morads, som har kæmpet imod at atomaffaldet skulle ende i Skive kommune.
Foto: TV MIDTVEST

Også på Thyholm blev der startet en forening. Den hed slet og ret Protestgruppen Mod Atomaffald. Her undrede man sig over, at man ville bygge helt nye dyre faciliteter til atomaffaldet, og ville transportere affaldet på tværs af landet.

- Det er på Risø, placeret i nye bygninger med nye rensningsanlæg og under opsyn. Det er yderst professionelt lavet, så hvorfor skal det flyttes en gang mere? Har vi for mange penge i Danmark?, spurgte medlem af Protestgruppen Mod Atomaffald, Bendy Poulsen.

Modstanden var stor, men det var på dette tidspunkt et enigt folketing, der mente, at atomaffaldet skulle placeres i et slutlager under jorden et andet sted end Risø. Begge protestgrupper ville hellere have, at man lavede et såkaldt mellemlager, hvor affaldet opbevares over jorden i sikrede bygninger. En lignende løsning var allerede på plads i for eksempel Holland.

9:38
I 2015 besøgte TV MIDTVEST et mellemlager i Holland, hvor atomaffald holdes over jorden under konstant overvågning. 

Politisk kovending

Der var massiv modstand fra lokalpolitikerne rundt om i landet, og den modstand nåede ind til Christiansborg. I september måned 2012 ændrede et flertal af Folketinget holdning til spørgsmålet og de ville finde en anden løsning.

- Der har dannet sig et flertal i Folketinget om, at ingen kommuner skal modtage atomaffaldet imod deres vilje, sagde daværende miljøordfører for Venstre, Henrik Høegh, til TV MIDTVEST d. 13. september 2012.

I stedet for at flytte det til en anden kommune, ville folketingspolitikerne finde en måde at holde affaldet der, hvor det var: På Risø.

Det var præcis den melding, som Struers borgmester havde ventet på.

- Jeg synes, det er yderst positivt, at der begynder at komme noget bevægelse blandt folketingets medlemmer. Det lader til, at de har lyttet til vores gode argumenter, sagde Niels Viggo Lynghøj dengang.

Den glæde holdt dog ikke længe.

Risø duede ikke – Skive og Struer atter i spil

Det tog blot en måned, og så var Risø ude af spillet igen. Lerlagene i jorden var ikke dybe nok til, at man kunne grave atomaffaldet ned der, afslørede en rapport.

Det skuffede selvfølgelig lokalpolitikerne, som var imod at få atomaffaldet til deres kommune. Det var især skuffende, fordi rapporten ikke var dækkende.

- Der er ikke nogen af os, der har sagt, at affaldet nødvendigvis skal graves ned på Risø. Det kan blive liggende, hvor det er og indkapsles, sagde Struers borgmester.

De fem kommuner, som var blevet udpeget som mulige deponisteder for atomaffaldet, tog til høring på Christiansborg. Med sig tog de 52.000 underskrifter imod at få atomaffaldet til deres kommuner.

Her modtager daværende sundhedsminister Astrid Krag de 52.000 underskrifter indsamlet fra kommunerne.
Her modtager daværende sundhedsminister Astrid Krag de 52.000 underskrifter indsamlet fra kommunerne.
Foto: Arkivfoto TV MIDTVEST

Sundhedsministeren på det daværende tidspunkt holdt dog fast i, at planen stadig var at lave et slutlager i en af de fem kommuner og dermed grave affaldet ned for bestandigt.

- Jeg synes, at det er den rigtige beslutning at sige, at vi både har ressourcerne og viden til at håndtere det her problem nu. Jeg mener, at det er forkert at udskyde det, så det er min datter eller min søn, der skal stå med dette problem, sagde Astrid Krag dengang.

I tiden efter blev der lavet nye jordprøver i de områder, der tidligere havde været mulige atomaffaldsdeponier.

Tre års stilstand – Men så kom forløsningen

 I tre år skete der ikke nogen udvikling i sagen. Der var borgermøder, møder på Christiansborg og meget andet, men det virkede ikke til, at man kom tættere på en løsning.

Det fik borgmestrene i Struer, Skive, Lolland, Bornholm og Kerteminde kommuner til at skynde på for at få en beslutning. De skrev et brev til Sundhedsminister Nick Hækkerup.

- Nu har processen jo kørt siden 2003, så vi kører nu på tolvte år med at finde en løsning på at få bortskaffet det her affald. Jeg synes virkelig, at Folketinget skylder deres befolkning, at man nu får truffet en beslutning om, hvilken vej, vi skal, sagde Skives borgmester, Peder Chr. Kirkegaard (V) d. 2. februar 2015. 

Skives borgmester var med til at lægge pres på landspolitikerne i sagen om Forskningscenter Risøs atomaffald. 
Skives borgmester var med til at lægge pres på landspolitikerne i sagen om Forskningscenter Risøs atomaffald. 
Foto: Lasse Uttrup, TV MIDTVEST

En måned efter tog et politisk flertal i Folketinget endelig en beslutning: Atomaffaldet skulle ikke begraves i et slutlager.

- Vi skal alle kunne være trygge ved, at atomaffaldet bliver opbevaret ordentligt og forsvarligt, sagde den daværende sundhedsminister Nick Hækkerup (S) om beslutningen.

Dermed var der kun én beslutning tilbage: Hvor skulle mellemlageret ligge? Den beslutning blev taget 19. september 2017. 14 år efter hele sagaen om atomaffaldet begyndte. 

2:51