Arbejdsulykke: Mand fik hånd i æltemaskine

En 28-årig mand fra Skive er kommet alvorligt til skade med sin hånd i en æltemaskine hos Scan Pack i Skive.

Lægehelikopteren måtte flyve den 28-årige til Odense Universitetshospital.
Lægehelikopteren måtte flyve den 28-årige til Odense Universitetshospital.
Foto: Arkivfoto TV MIDTVEST

En 28-årig mand fra Skive er her til eftermiddag kommet alvorligt til skade med sin hånd hos pakkevirksomheden Scan Pack A/S i Skive. 

Klokken 13:47 får politiet meldingen om, at manden har fået hånden i klemme i en æltemaskine. 
Han bliver kort tid derefter fløjet med helikopter til Universitetshospitalet i Odense. 

Hånden er alvorligt skadet, men manden er udenfor livsfare. Medarbejderne har med det samme fået forbud mod at bruge maskinen. 

Torsdag skal Arbejdstilsynet se nærmere på maskinen, og hvordan ulykke kunne opstå.