26-årig får konfiskeret bil for tredje gang.

26-årig mand fra Spøttrup er ustoppelig. Han har forlængst fået frakendt retten til at køre bil, men han fortsætter med at sætte sig bag rattet. Tirsdag konfiskerede politiet igen en bil fra manden.

Politi-MC.jpg

En 26-årig mand fra Spøttrup er flere gange taget for at køre for stærkt og for at køre spirituskørsel og har forlængst fået frakendt retten til at køre bil. Alligevel har politiet et hav af gange stoppet manden på hjul. Tirsdag konfiskerede politiet for tredje gang en bil fra manden. Ved samme lejlighed valgte patruljen at anholde manden, fordi han skal møde i retten i Viborg kl. 13.00 onsdag, og han har for vane ikke at dukke op i retten, når han skal. I retten skal den 26-årige mand i dag stå til regnskab for en række sager.Manden er særdeles godt kendt af politiet og har været anholdt mange gange før for flere forskellige forseelser.