2 x bronze til skibbonit

Kim Nedergaard fra Skive Teakwondo Klub har vundet bronze ved EM i Portugal.

Efter en uges ophold i Portugal, sluttede taekwondo-kæmperen Kim Nedergaard, søndag af med manér.

Ved europamesteskaberne i taekwondo-teknik kunne skibbonitten sidst på dagen hænge bronze-medalje nummer to om halsen. Denne gang i den synkrone konkurrence - det vil siger der, hvor tre kæmpere fra samme land udfører en serie af teknikker så ensartet som muligt.

Inden synkron-konkurrencen var det blevet til bronze også i den individuelle dyst. Kim Nedergaard sluttede her som nummer tre, efter en spanier og en tysker.  

31-årige Kim Nedergaard er hjemhørende i Skive Teakwondo Klub. Han arbejder som skolelærer og kaldte søndag aften, overfor TV/MIDT-VEST, oplevelsen i Portugal "kæmpe stor".

- Bronzemedaljerne er det største der er sket for mig som sportsmand. Det er en drøm, der er gået i oplevelse.