Venstrefolk indrømmer: Deltog i Hanne Bæk-møde

To kandidater fra Venstre erkender at have deltaget i et møde med Hanne Bæk Olsen, men afviser at have peget på hende som borgmester.

201213_Steen_Vindum.jpg

Fredag kom det frem, at Venstrefolkene, Peter Nyegaard Jensen og Teresa Jørgensen, indrømmer, at de har deltaget i et møde med blandt andre Hanne Bæk Olsen i dagene efter valget. Begge afviser dog at have tilbudt Socialdemokraterne borgmesterposten.

Steen Vindum, der var orienteret om, at mødet fandt sted, fastslår over for TV MIDTVEST, at det ikke går uset hen, hvis kandidater fra Venstre har peget på Hanne Bæk Olsen som borgmester.

- Hvis der er nogen, der decideret har peget på Hanne Bæk Olsen som borgmester, er det alvorligt, og så er det nødt til at få alvorlige konsekvenser.

Endnu to ukendte deltagere

De nu kendte Venstrefolk var dog ikke de eneste, der var med til mødet. Ifølge Socialdemokraterne deltog endnu to personer ved mødet - en borger og en politiker. Socialdemokraterne har givet deltagerne frist ind til lørdag om at stå frem. Ellers vil partiet offentliggøre beviser for, hvem der deltog.

- Så ved folk i hvert fald, at det ikke er noget, vi har fundet på, fortæller Poul Erik Skov Heunecke, der er formand for Socialdemokraterne i Silkeborg Kommune.

Se Socialdemokraternes begrundelse for offentliggørelsen:

2:11
I Silkeborg Kommune forsøgte mindst tre borgerlige politikere efter valget at kuppe den nye Venstre-borgmester, Steen Vindum. Nu truer S dem med afsløring