Venstre-kvinde og lærer: Behov for justeringer af folkeskolereformen

Reformen fra 2014 bør ses efter i sømmene, siger Gitte Willumsen fra Silkeborg, der er folkeskolelærer og folketingskandidat for Venstre.

28:13
Gitte Willumsen (nummer to fra højre) deltager i debatten i den nye udgave af Krydsfelt. Se programmet her.

Fire år efter skolereformen trådte i kraft, har regeringen i efteråret præsenteret et udspil, der på en række områder skal justere den måde hvorpå folkeskolen fungerer. Forhandlinger foregår i øjeblikket på Christiansborg. I Silkeborg venter en folkeskolelærer med ambitioner om at blive valgt til Folketinget spændt på de tilretninger, hun mener er nødvendige.

- Noget af det man lavede, det var at sige, at eleverne skal være på skolen i 37 timer (om ugen, red.). Men der blev ikke sagt noget om præcist, hvad det er de skal lave. Der er nogle ganske få fag, hvor der er et minimums-timetal. Ellers så kan skolelederen selv vælge. Og det har betydet, at pauserne er blevet rigtig lange. Der er mange skoler, hvor der er en klokketimes middagspause. Der synes jeg, at den skulle eleverne have haft derhjemme, siger Gitte Willumsen, der er lærer på Balleskolen i Silkeborg, byrådsmedlem og folketingskandidat for Venstre.

Gitte Willumsen medvirker i denne uges politiske magasin, Krydsfelt, på TV MIDTVEST, hvor hun sammen med tre andre folketingskandidater, Rasmus Norup (Kons.), Mette Nielsen (Soc.dem.) og Hanne Roed (Rad.), blandt andet diskuterer folkeskolen.

Kvaliteten er afgørende

Folkeskolen er i øjeblikket til forhandling på Christiansborg, fordi regeringen ønsker at lave ændringer i folkeskolereformen fra 2014. Noget af det der lægges op til er blandt andet at skrue ned for det ugentlige timetal. Står det til regeringen skal skoleugen i gennemsnit bliver 1,8 time kortere.

Men børn bliver vel ikke klogere af at få tidligere fri?

- Vores mål er at alle elever bliver så dygtige, som de kan. Det er ikke antallet af timer, der afgør det. Det må være kvaliteten i undervisningen, siger Rasmus Norup, byrådsmedlem i Herning Kommune og folketingskandidat for de Konservative.

Regeringen vil give eleverne tidligere fri ved blandt andet at skære i den omdiskuterede understøttende undervisning. Formålet med undervisningen er at give eleverne et afbræk – eksempelvis i form af fysisk aktivitet, lektiehjælp og projektforløb. Men regeringen mener, at det fylder for meget.

De Radikale afviser ikke, at der kan være behov for at justere folkeskolereformen – men spørger, om folkeskolen mest af alt ikke har behov for flere midler.

- Det vi trænger til, det er at have fokus på, om man kan blive ved med, i en skole, der skal spare og spare og spare, at finde de penge, der skal til, påpeger Hanne Roed, radikalt medlem af regionsrådet i Region Midtjylland og folketingskandidat.

- Har skolelederne de manøvremuligheder og de handlerum, de har brug for? Kan de understøtte deres lærere? Er der kræfter til det? Er der penge til at ansætte lærere nok, spørger Hanne Roed.

Behov for at diskutere retning

Folkeskolereformen fra 2014, blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, hvilket betyder, at det samme brede flertal nu skal blive enig om de justeringer, som regeringen i september lagde frem.

Forhandlingerne har været langstrakte. De er foregået hos undervisningsminister Merete Riisager (LA), men er for nylig blevet flyttet til Finansministeriet, hvor Kristian Jensen (Venstre) nu arbejder på at få landet en aftale mellem parterne.

Står det til en socialdemokrat i Viborg Kommune, så er det allervigtigste at gøre sig overvejelser om, hvor folkeskolen skal hen.

- Vi diskuterer timer, vi diskuterer mål. Jeg kunne godt tænke mig, at vi diskuterede retning. Jeg er optaget af den måde man gør det på i Schweiz, siger Mette Nielsen, byrådsmedlem og folketingskandidat for Socialdemokratiet.

- Noget af det man gør, det er, når børnene kommer til femte-, sjette-, syvende klasse, så har man en snak med barnet om, hvad man selv synes, man er god til – hvordan man ser sig selv som menneske. På den måde får man stillet en dagsorden for, hvad der skal ske. Hvis man så siger man for eksempel gerne vil være gartner, jamen så går man ind og kigger på de ekstra fag man skal have, så man kan blive styrket og komme i mål med det, forklarer Mette Nielsen.

På Undervisningsministeriets hjemmeside, kan du læse mere om, hvad der præcist står i regeringens udspil om justeringer af folkeskolen:

https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2018/sep/180911-nyt-folkeskoleudspil-skal-haeve-fagligheden-og-give-skolerne-mere-frihed