Unge kravlede op i kran – kaldte politiet for 'kællinger' og 'køtere'

Mandag aften blev politiet kaldt ud til Bredhøj i Silkeborg, hvor en gruppe unge var kravlet op i en kran.

Bekymrede borgere kontaktede mandag aften omkring kl. 20.30 politiet, da en gruppe unge havde valgt at kravle op i en kran i cirka ni etagers højde.

Hændelsen skete ved Bredhøj i Silkeborg.

Det oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Da politiet nåede frem, kunne patruljen se flere personer, der løb fra stedet.

Sigtet for fornærmende tiltale af politiet

Efterfølgende træffer politiet to unge mænd, der passer på signalementet af nogle af personerne i kranen.

De var ikke tilfredse med at blive standset af politiet og ender med at komme med fornærmende tiltalte af betjentene.

- Den ene siger: ”I er nogle fucking køtere”, og betjentene bliver også kaldt for kællinger, fortæller vagtchefen.

De to personer blev begge sigtet for fornærmende tiltale af politiet og overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, fordi de kravlede op i kranen. 


Læs flere artikler fra Silkeborg eller i kategorien 112.