Trækstien indviet: En vigtig del af Silkeborgs kulturarv

Den sidste del af en helt særlig natursti er blevet indviet i Silkeborg Kommune.

Nu kan man gå hele vejen langs Gudenåen fra Silkeborg til Kongensbro uden at få våde fødder.

Den sidste del af særlig natursti, kaldet Trækstien, blev fredag eftermiddag indviet til stor glæde for Silkeborgs borgmester Steen Vindum, der kalder stien for en vigtig naturarv i kommunen.

- Trækstien er en del af vores DNA, så vi er rigtig glade for, at den nu er reetableret igen. Samtidig giver det nogle fantastiske muligheder for, at vores borgere og gæster kan bruge Trækstien. De kan komme ud og gå eller løbe en tur eller tage deres mountainbike med. Så vi er kommet tilbage på sporet, siger borgmesteren.

Det eneste sted i Danmark

Trækstien blev 1800-tallet brugt til at fragte korn, tømmer, mursten, papir og meget andet på pramme på Gudenåen. Det skete ved af heste og muskelkraft.

På de våde strækninger er stien blevet løftet med pæle, og der er flere steder etableret borde og bænke samt platforme, hvor man kan lægge til med en kano og kajak.

Når det overhovedet kan lade sig gøre at lave sådanne konstruktioner så tæt på åen, skyldes det, at man så at sige bygger videre på noget, der allerede eksisterer. Ellers ville det ikke kunne lade sig gøre. Ifølge Naturstyrelsen er Gudenåen det eneste sted i Danmark, hvor det er muligt at lave sådan en sti helt ned til åen.

Den oprindelige Træksti, der også blev kaldt Pramdragerstien, var cirka 70 kilometer lang og gik hele vejen fra Randers til Silkeborg.

Naturstyrelsen oplyser i en pressemeddelelse, at alle syv Gudenå-kommuner er i gang med at renovere strækninger langs åen, og at drømmen er at etablere en Gudenå-sti hele vejen fra kilden inde i landet til udløbet i Randers Fjord.

Fakta om Trækstien

Se billeder fra indvielsen her.