Thy, Struer og Silkeborg: Unge racerkørere fra landsdelen til start ved Le Mans
Rekordmange danskere deltager i 24-timersløbet på Le Mans i Frankrig i år. For 19-årige Gustav Birch er det en drøm, der går i opfyldelse.
Når 24-timers løbet på Le Mans i dag lørdag ræser af sted, så bliver det med rekordmange danskere til start – og Midt- og Vestjylland er også godt repræsenteret.
Ud af de 13 danskere er tre unge kørere med her fra landsdelen: 26-årige Mikkel O. Pedersen fra Struer, 19-årige Malthe Jakobsen fra Sennels og 19-årige Gustav Birch fra Silkeborg.
De har fra barnsben alle drømt om at optræde på den helt store motorscene. For Gustav Birch er den drøm gået i opfyldelse i en alder af blot 19 år.
- Min drøm er at kunne leve af min sport, køre løb hver weekend, komme i en racerbil og køre omgang på omgang. Det er mega fedt.
Du kan komme med ind i motorrummet i indslaget her:
Han bruger 15 timer om ugen på fysisk træning, og dertil kommer træning i en simulator, hvor han kører Le Mans-banen i computerskabt form.
- Der er en forskel, men jeg har en fornemmelse af, hvordan banen er, og hvor jeg kan bremse, men det er ikke det samme. Jeg glæder mig til at komme ned og prøve den i virkeligheden. Det er en drengedrøm, der går i opfyldelse.
Far som chef
Hans far, René Birch, deler interessen for motorsport. Han hjalp sin søn ind i sporten blandt andet ved at købe den første gokart.
I 2021 stiftede han firmaet GMB Motorsport med den klare målsætning at få en bil med i Le Mans inden for tre år. Det lykkedes allerede efter to, og det er den bil, som sønnen nu skal være med til at køre.
- Gustav har ikke fået det. Han gik ned og viste, at han kunne. Hvis han ikke var hurtig nok, havde det ikke været ham, der havde kørt bilen, for så stort var projektet nu. Men så var det bare lækkert, at det hele sæsonen var ham, det lykkedes for. Der var jeg stolt, siger René Birch.
For at det ikke er René, der er den direkte chef for Gustav, er der indsat en direktør, Henrik Lundgaard.
- Det er lidt specielt at have sin far som chef, men sådan ser jeg ikke på det. Til løbsweekender og op til, der er Henrik Lundgaard min chef, og derhjemme er han bare min far, fortæller Gustav Birch.
GMB Mortorsport har hovedsæde i Hårup øst for Silkeborg. De sender older til i Fårvang. De sender omkring 200 folk af sted til Le Mans i Frankrig, som blandt andet udgør mekanikere, køkkenpersonale og marketingmedarbejdere.
Le Mans begynder klokken 16 og slutter søndag samme tid.