Svostrup Kro leverer julehjælp til lokalområdet

60 silkeborgensere har fået en ekstra julegave i år. De har nemlig fået en masse julemad fra Svostrup Kro.

Dragan Sljivic sammen med nogle af sine kokke.
Dragan Sljivic sammen med nogle af sine kokke.
Foto: Svostrup Kro

Sidste år var det 30. I år er det 60. Svostrup Kro har leveret julehjælp til 60 heldige borgere fra silkeborgområdet.

- Inden juleferien havde vi noget madspild, vi gerne vil undgå, så nu deler vi maden ud i stedet, siger Dragan Sljivic, der er direktør på Svostrup Kro.

7 kokke var i køkkenet, og en lokal kirke har delt maden ud.

- Vi gør det, fordi der er noget, der har det meget skidt, og dem vil vi gerne hjælpe, siger direktøren for Svostrup Kro.

Maden er blevet delt ud til enlige mødre, familier med små midler og lignende.

Svostrup Kro leverede julehjælp til 60 borgere i Silkeborg.
Svostrup Kro leverede julehjælp til 60 borgere i Silkeborg.
Foto: Svostrup Kro

 Sidste år leverede kroen mad til 30 personer, og fordoblingen af antallet, der har brug for julehjælp har betydet, at det ikke længere har været nok bare at undgå madspild. Der er blevet købt ind til lejligheden.

- Fordoblingen betyder ingenting for os. Det klarer vi, siger Dragan Sljivic.

Julehjælpen står på alt fra sild, medister og ribbensteg til risalamande. Men Dragan Sljivic' egne ord - alt godt fra julebordet!