Stort gylleudslip ved Alling Å

Et større gylleudslip på Allinggårdsvej i Grønbæk ved Ans betød i dag timevis af arbejde for Brand og Redning i Silkeborg. 22.000 liter gylle havde nemlig direkte kurs mod Alling Å.

Gylleudslip_Ans_0.jpg

Et større gylleudslip på Allinggårdsvej i Grønbæk ved Ans betød i dag timevis af arbejde for Brand og Redning i Silkeborg. 22.000 liter gylle havde nemlig kurs mod Alling Å.

Meldingen lød klokken 12.32. Her var en traktor kommet på afveje og en gylletank væltet ud for nummer 166 på Allinggårdsvej. 22.000 liter gylle løb derfor ned mod Alling Å.

Snarrådig traktorfører

Heldigvis så handlede traktorføreren hurtigt og klogt, i forsøget på at afværge at gyllen gjorde større skade end højst nødvendigt.

- Føreren af traktoren var så snarrådig, at han greb en skovl og begyndte at grave en rende, så gyllen løb ind mod skoven i stedet for ned i åen, fortæller indsatsleder ved Brand og Redning i Silkeborg, Allan Riisberg til mja.dk.

Gylle er måske nok godt for afgrøderne på markerne, men det kan gøre stor skade på fiskene og livet i en å. Derfor var traktorførerens hurtige reaktion særdeles vigtigt.

- Det var meget vigtigt, at han selv begyndte at afværge det, og dét skal han have stor ros for, sagde indsatsleder Allan Risberg til mja.dk.

Miljørådgivning rykker ud

For at fjerne gyllen er der nu blevet tilkaldt en slamsuger. Efterfølgende skal Dansk Miljørådgivning ud til stedet og vurdere, hvad der skal gøres ved resten.

I mellemtiden skal Allinggårdsvej spules ren for gylle. Men indsatsleder Allan Riisberg forventer ikke, at trafikken vil blive generet af uheldet.