Stort flertal sagde ja til højhus på 70 meter

22 af 31 politikerne stemte for den omstridte lokalplan, skriver Midtjyllands Avis.

Byggeprojektet Fredensgård i Silkeborg.

Trods folkelig modstand valgte et stort flertal i byrådet i Silkeborg Kommune mandag aften at give grønt lys til planerne om et nyt højhus i midten af Silkeborg.

Læs også Meningsmåling viser modstand mod højhus: - Der var det blevet et rungende nej

Det skriver Midtjyllands Avis.

22 af 31 politikerne sagde ja til lokalplanen for Fredensgård, der indebærer et højhus i 70 meters højde og med 20 etager. Det var først meningen, at der skulle være 23 etager, men byrådet besluttede at skære tre etager af projektet.

- Fredensgård vil gavne vores lokale handels- og butiksliv. Området ved butikscentret har stået forsømt hen i cirka 10 år, sagde borgmester Steen Vindum (V) ifølge Midtjyllands Avis.

Planerne om det nye højhus har givet anledning til en heftig debat i Silkeborg. I begyndelsen af marts viste en meningsmåling, som Jysk Analyse lavede for TV MIDTVEST og TV2 Østjylland, at et flertal af kommunens beboere var modstandere af planerne.

40 procent af de adspurgte var imod byggeriet og 20 procent for. De resterende svarede enten "hverken for eller mod", "ved ikke" eller "kender ikke til byggeriet".

Dengang sagde borgmesteren til TV MIDTVEST, at resultatet gjorde indtryk, men han forventede også, at stemningen vil ændre sig

- Der er ofte stor folkelig modstand mod nye tiltag, men når det så står der, er folk ofte glade for det, sagde borgmesteren og henviste blandt andet til omlægningen af Torvet i Silkeborg.

Politikerne har tidligere afvist at sende lokalplanen ud til en lokal folkeafstemning.

Læs også Stor debat: Særligt de unge vil gerne have højhuse

03:17

SE OGSÅ - indslag fra 2. marts: En rundspørge viser, at borgerne i Silkeborg Kommune overvejende er mod byggeriet af et højhus i midtbyen.

Luk video