Skudt i hovedet: Erstatning på 1050 kroner

Midtjysk postbud kan få beskeden erstatning for svie og smerte, selv om tre drenge blev frifundet i byretten.

Postbud Jesper Rahbæk Kristiansen fra Ans har nu endelig udsigt til at få erstatning, efter at han for et år siden blev ramt i hovedet af et skud fra et luftgevær.

Else Præstegård, der er advokat i 3F, har sendt et erstatningskrav på 1050 kroner til de tre drenge, skød det midtjyske postbud, skriver nyhedsbrevet 3F.

Drengene blev i byretten i Viborg frfundet for med vilje at have ramt Jesper Rahbæk Kristiansen - men de har - ifølge advokaten - erkendt, at de var ansvarlige for ulykken. Og dermed har de også pligt til at betale erstatning for svie og smerte, siger hun.

- Jeg forventer, at vores medlem får den erstatning, han har krav på, siger Else Præstegård.

Jesper Rahbæk Kristiansen glæder sig til at få erstatning - trods det beskedne beløb.

- Hvis de betaler de penge, er det jo en anerkendelse af, at de har gjort noget forkert, siger han til nyhedsbrevet.

Hvis drengene og deres forældre ikke vil betale erstatningen, vil de blive stævnet.

Se indslag fra TV/MIDT-VEST den 20. marts: