Silkeborg spiller uafgjort mod Sønderjyske

Sønderjyske sikrede sig afstand til Silkeborg til nedrykningsslutspillet efter 2-2 mellem de to hold søndag.

Eggert Jonsson (6) fra SønderjyskE og Mads Emil Madsen (21) fra Silkeborg IF.
Eggert Jonsson (6) fra SønderjyskE og Mads Emil Madsen (21) fra Silkeborg IF.
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Med en sen udligning lykkedes det Sønderjyske at få 2-2 hjemme mod Silkeborg i 3F Superligaen og dermed sikre behørig afstand, inden de to hold nu skal mødes i nedrykningsslutspillet pulje 1.

I pulje 1 har Silkeborg på fjerdepladsen 16 point og dermed 11 point op til Sønderjyske på tredjepladsen, som har 27 point.

Tredjepladsen vil sikre en playoffplads med mulighed for overlevelse i Superligaen.

Fjerdepladsen i puljen vil efter sæsonen rykke ud af Superligaen.

Det var en meget lige og tæt kamp, men Sønderjyskes unge Peter Christiansens sørgede med sit mål ti minutter før tid for et point til hvert hold.

Hjemmeholdet kom foran på et flot langskudsmål efter 14 minutter.

Venstre back João Pereira opsnappede en clearing og hamrede bolden i det lange hjørne fra 20-25 meter.

Det lykkedes udeholdet at udligne efter 36 minutter.

En aflevering skråt tilbage i feltet landede for fødderne af midtbanespiller Mads Kaalund, som flot sparkede bolden ind i Sønderjyske-målet.

Udeholdet fortsatte og kunne fire minutter efter pausen også bringe sig foran.

Den unge højreback Rasmus Carstensen tog et par træk ind i banen, inden han fladt sparkede bolden igennem Sønderjyske-defensiven og i mål.

Men blot fem minutter efter lavede Silkeborg-keeper, Rafael Romo, straffespark i den anden ende ved at nedlægge en Sønderjyske-spiller.

Rutinerede Johan Absalonsen kiksede dog sit forsøg fra pletten.

Unge Peter Christiansen fik udlignet for hjemmeholdet ti minutter før tid og sikrede det ene point.

Efter en flot dribletur på kanten af feltet placerede han bolden i udeholdets mål.