Silkeborg-firma ramt af millionsvindel

En tidligere ansat hos Kingo Karlsen er nu anmeldt til politiet for bedrageri og underslæb.

Virksomhedens hovedsæde ligger i Silkeborg.
Virksomhedens hovedsæde ligger i Silkeborg.
Foto: Pressefoto

Igennem fire projekter har en ledende medarbejder været skyld i, at Silkeborg virksomheden Kingo Karlsen har tabt 30 millioner kroner.

Vedkommende er nu blevet anmeldt til poltiet for at have kanaliseret anseelige Kingo Karlsen-ressourcer til sig selv og/eller andre og samtidigt dækket over information og vildledt om økonomien i en række store nedrivningsprojekter.

Det oplyser administrerende direktør Michael Kamstrup Søndergaard hos Silkeborg-virksomheden Kingo Karlsen til TV MIDTVEST.

Svindlen fandt sted i løbet af 2020 og beløber sig til omkring 30 millioner kroner, vurderer Silkeborg-virksomheden på baggrund af en opgørelse. 

Foruden den politianmeldte medarbejder er en chef omkring årsskiftet blevet fyret, da vedkommende ikke havde ført kontrol med den nu politianmeldtes arbejde. 

Administrerende direktør hos Kingo Karlsen Michael Kamstrup Søndergaard har arbejdet hos virksomheden siden 1. september 2020.
Administrerende direktør hos Kingo Karlsen Michael Kamstrup Søndergaard har arbejdet hos virksomheden siden 1. september 2020.
Foto: Louise Harkjær Møller, TV MIDTVEST

Svindlen blev først opdaget da den den politianmeldte selv forlod virksomheden ved årsskiftet.  

- Der en række forhold, der ikke er som beskrevet. Hvis man havde drevet ordentlig projektledelse, havde man gjort opmærksom på det lang tid forinden, lyder det fra direktøren.

På den baggrund valgte virksomheden i marts at anmelde den tidligere leder til politiet, hvor sagen ifølge Kingo Karlsen ligger nu. 

Det har ikke været muligt for TV MIDTVEST at få den oplysning bekræftet af politiet. 

- Det et påvirker de mange medarbejdere, der gør et ordentligt stykke arbejde hver dag, siger direktøren.

Ifølge selskabet nye direktør viste den tidligere ansatte potentiale og gode resultater. Derfor blev vedkommende også tildelt mere ansvar og større projekter. 

- Der været for stor tillid i forhold til den medarbejder, konstaterer direktøren. 

Han fortsætter:

- Vedkommende var i en position, hvor vedkommende dels kunne sminke virkeligheden og dels kunne drage personlig fordel af projekterne. 

Chefen til den politianmeldte tidligere medarbejder blev fyret ved årsskiftet, da vedkommende ikke havde udfyldt sit ansvar for at styre og monitorere en række store projekter.

- Desværre havde chefen ikke 

På baggrund af de to tidligere ansatte har virksomheden nu iværksat en række tiltag, der er blandt andet strammet op for samarbejdet med underleverandører og en ny whistleblower-ordning. 

- Vi skal sikre, at vi stadig kan have tillid til hinanden. Det gør vi ved at skabe kontrol og ikke kontrol, siger han. 

Aldrig oplevet noget lignende

Ifølge virksomhedens ejer Thomas Kingo er den 30 millioner kroner-store svindel uhørt i virksomhedens 66 år lange historie. 

- Jeg er rystet over det, og jeg har svært ved at finde ord for, hvor skuffet jeg er over det svigt og det tillidsbrud, som alle medarbejdere i Kingo bliver ramt af i denne sag, siger han i en pressemeddelelse

Virksomhedens ejer var selv direktør i virksomheden, da svindlen fandt sted. 

- Vi kan konstatere, at vores systemer og procedurer ikke har været robuste nok til at sikre, at det ikke kunne ske. Det er sket på min vagt, og mens det stadig var mig, der havde det overordnede ansvar, og det smerter mig enormt, siger han i pressemeddelelsen.