Silkeborg er årets startby

Silkeborg bliver startby i årets Post Danmark Rundt. Ruten til årets udgave af det danske cykelløb blev præsenteret i dag i Holbæk.

postdanmarkrundt040811.jpg

Borgerne i Silkeborg kan se frem til en oplevelse af de helt store. Den 31. juli starter årets udgave af cykelløbet Post Danmark Rundt nemlig i byen.

Etapen fra Silkeborg er løbets første og den går fra Silkeborg gennem Nørre Snede, Give og Billund og slutter i Varde. Efter første etape bevæger løbet sig ned i det sønderjyske. Med henholdsvis start i Ribe og Sønderborg. Den 6. august slutter løbet som sædvanligt på Frederiksberg. Det skriver Ritzau.

Sidste år blev løbet vundet af hollandske Lieuwe Westra. Seneste danske vinder var Jakob Fuglsang, der vandt løbet tre år i træk fra 2008 til 2010.