Silkeborg bombarderet med indsigelser mod nyt byggeri

Silkeborg Kommune drukner lige nu i indsigelser mod et byggeri midt i Silkeborg. Byggeriet har sat rekord for flest høringssvar nogensinde i kommunens historie. 

En høringsfase på ni uger på et højhus i Silkeborg har for alvor givet Claus Christensen, der er byplanlægger i kommunen, travlt. 
En høringsfase på ni uger på et højhus i Silkeborg har for alvor givet Claus Christensen, der er byplanlægger i kommunen, travlt. 
Foto: Morten Thomsen, TV MIDTVEST

En høringsfase på ni uger på et højhus i Silkeborg har for alvor givet Claus Christensen, der er byplanlægger i kommunen, travlt. 

Et byggeri, der blandt andet omfatter en 75 meter høj bygning i Silkeborgs centrum, har givet rekordmange høringssvar.

- Der er 1183, som har givet sig til kende i forbindelse med det her, fortæller Claus Christensen, der er byplanlægger i Silkeborg Kommune.

Både positive og negative kommentarer

Det drejer sig om kommunens plan for et nyt byggeri midt i Silkeborg i forbindelse med det tidligere Torvecenter, der lige nu står tomt.

En del af planen er blandt andet et højhus med en højde på 75 meter. Og den plan har rigtig mange altså haft en mening om. 

- Jeg synes bestemt ikke om det, jeg synes det er vold mod den stil vi har i Silkeborg, siger Lise Balle fra Silkeborg.

- Jeg synes det er en dårlig idé. Jeg synes, at sådan en kirke skal have lov til at trone på sin egen plads, lyder det fra Liselotte Gravesen fra Lemming.

704 personer har skrevet under på en underskriftsindsamling imod projektet, mens 479 har sendt en indsigelse. 

0:38
Det er planerne om et 23 etager og 70 meter højt byggeri ved Fredensgade, der har væltet Silkeborg Kommune i høringssvar. Se indslaget her.

Det er dog ikke kun klager og brok, der er samlet i den store bunke på Claus Christensens kontor. 

- Det trænger til at blive fornyet det hele, og det bliver flot, siger Tage Jakobsen fra Silkeborg.

Men er det ikke fint nok, der sker noget?

- Jo, men der er mange måder at bygge. Man kunne godt bevæge sig lidt rundt og finde noget, der var bedre. Det er fantasiløst, lyder det fra Maiken Hansen fra Silkeborg.

Høringsfasen sluttede i går og Claus Christensen har læst alle indsigelserne. Nu venter næste etape, hvor de mange indsigelser skal gøres offentlige.