Røver løb med et par sko
Et skotyveri i Silkeborg udviklede tirsdag sig til et røveri. En 56-årig serbisk mand er anholdt. (Arkivfoto)
En 56-årig serbisk mand forsøgte tirsdag eftermiddag at stjæle et par sko fra Grejbiksen i Østergade i Silkeborg. Men personalet i butikken opdagede det, og ville stoppe skotyven. Tyveriet udviklede sig dog til et røveri, da den serbiske mand slog en kvindelig ansat i hovedet med en knytnæve, hvorefter han løb fra stedet.
- Manden bliver senere set i Nygade af et par sikkerhedsvagter, og de laver en civilanholdelse på ham, siger Lis Borup, der er kriminalassistent hos lokalpolitiet i Silkeborg.
Manden, der er serbisk statsborger, er anholdt og blev onsdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør
- Det vil vi både, fordi det er et røveri, og fordi han er udlænding. Han bor ikke i landet, så han kan jo bare rejse ud igen, siger kriminalassistenten.
Den kvindelige ekspedient er chokeret, men har det efter omstændighederne godt.
Den 56-årige blev varetægtsfængslet i fire uger.
Opdateret kl. 15.00