Resedavej og Lupinvej fortsat på ghettoliste

I Silkeborg er det ikke lykkedes at få boligområderne Resedavej og Lupinvej af ghettolisten.

Det var her ved boligområdet på Resedavej i Silkeborg, at fire unge tændte ild til en knallert og kastede med sten mod brandvæsnet.
Det var her ved boligområdet på Resedavej i Silkeborg, at fire unge tændte ild til en knallert og kastede med sten mod brandvæsnet.
Foto: Kristian Andersen, TV MIDTVEST

Resedavej og Lupinvej betragtes stadig som ghettoområder.

- Jeg vidste det jo godt, at vi ikke kom af. Men vi arbejder ihærdigt på det, siger Joan Nielsen, der er formand for afdeling 18, AAB Silkeborg, der administerer boligerne i området.

Det viser den nye ghettoliste, som Transport- og Boligministeriet udgiver første december hvert år. Du kan se listen her.

Boligselskabet arbejder for at komme af ghettolisten. Det betyder blandt andet, at kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister ikke kan komme ind.

- Vi har det, man kalder fleksibel udlejning, fordi vi bliver nødt til at gøre noget for at komme af den liste. Det betyder, at man skal have fast arbejde og kunne fremvise en lønseddel for at komme ind i afdelingen og bo, siger formand Joan Nielsen. 

Den seneste tid har området omkring Resedavej Lupinvej og Lindeparken være plaget af en lang række påsatte brande.

Plaget af påsatte brande

På bare seks uger var der i alt 23 containerbrande i området.

Tidligere justitsminister Søren Pape Poulsen (K) gik den 9. november ind i sagen. Han vil have den nuværende justitsminister til at gribe ind.

- 23 brande det er jo helt vanvittigt. Havde det været andre steder i landet, havde der været ramaskrig, sagde han den 9. november til TV Midtvest.

I alt 28 boligområder er på den nye ghettoliste, der har betydning for, hvor om boliger skal rives ned og hvem der må bo i de såkaldte ghettoområder.

Antallet af udsatte boligområder er i alt faldet med tre. Fem boligområder er ude af listen, og to nye er kommet ind.

Sidst i november var beboerne i området på Resedavej til et borgermøde omkring de mange påsatte brande. TV Midtvest var med til mødet:

1:52
Påsatte brande har de seneste måneder skabt utryghed i boligområdet ved Resedavej og Lupinvej i Silkeborg