Pihl sat på plads af partiet

Venstres sundhedsordfører Sophie Løhde lægger klart afstand til Kristian Pihl Lorentzens udmeldinger om brugerbetaling på abort og lover, det ikke vil ske.

sophieloehde_0.jpg

Partiet Venstre har haft travlt i eftermiddag med at rydde op efter Kristian Pihl Lorentzens shitstorm, der startede med en artikel i avisen Metroxpress.

Her giver venstrepolitikeren udtryk for, at han mener der skal være brugerbetaling fra den tredie abort, fordi abort ikke skal bruges som prævention.

Intern lussing

Siden har kritikken haglet ned over Kristian Pihl Lorentzen, både fra kvindeorganisationer og fra politkere fra Christiansborg. Og nu er han også blevet banket på plads af sin partifælle, sundhedsordfører Sophie Løhde, der står frem i MetroXpress og lover, at brugernetaling på abort aldrig bliver Venstres politik.

- Kristian Pihl Lorentzen er i den grad ude i en solomelding, der ikke har med partiets linje at gøre. Det er en tåbelig udtalelse han kommer med, og det vil jeg fortælle ham. Fri abort er en grundlæggende rettighed for danske kvinder, siger hun til avisen.