Opdateret: Uheld spærrede hovedvej 13 ved Thorning

Tre personer involveret i uheld ved Thorning. Én af dem har slået hovedet. Vejen er åben igen.

To biler er kørt sammen på hovedvej 13 ved Thorning. Vejen var spærret i begge retninger, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Til avisen fortæller indsatsleder Allan Riisbjerg fra Midtjysk Brand og Redning, at uheldet skyldtes en slingrende bil, der ramte over i modsatte vejbane og ramte en anden bil.

Tre mænd var der i de to biler. De var ved bevidsthed, men den ene måtte hjælpes ud af bilen. Han havde slået sit hoved og er derfor blevet tilset af ambulancefolk.

Vejen er åben igen.


Læs flere artikler fra Silkeborg eller i kategorien 112.