Udfordrer til Steen Vindum fundet: Helle Gade er ny socialdemokratisk borgmesterkandidat

Det bliver den 49-årige Helle Gade fra Socialdemokratiet, der skal udfordre Steen Vindum i kampen om borgmesterkæden i Silkeborg Kommune.

- il kommunalvalget – og efter - skal vi sætte en dagsorden, som sætter velfærden først, skaber en kommune i balance, med sund vækst og en udvikling, der respekterer de borgere, der allerede bor her, siger Helle Gade i en pressemeddelelse.
- il kommunalvalget – og efter - skal vi sætte en dagsorden, som sætter velfærden først, skaber en kommune i balance, med sund vækst og en udvikling, der respekterer de borgere, der allerede bor her, siger Helle Gade i en pressemeddelelse.
Foto: Søren Malling

Fredag eftermiddag er det ved en afstemning blevet afgjort, at Helle Gade skal være Socialdemokratiet borgmesterkandidat i Silkeborg Kommune.

Det betyder, at det er hende, der skal udfordre nuværende borgmester Steen Vindum ved kommunalvalget i 2021.

- Jeg vil gerne takke alle de medlemmer, som har stemt på mig. Til kommunalvalget – og efter - skal vi sætte en dagsorden, som sætter velfærden først, skaber en kommune i balance, med sund vækst og en udvikling, der respekterer de borgere, der allerede bor her, siger Helle Gade i en pressemeddelelse.

Den 49-årige borgmesterkandidat er nuværende formand for Socialudvalget i Silkeborg Kommune.​

Vil samarbejde bredt

Socialdemokratiets nye borgmesterkandidat har et klart mål.

Efter næste kommunalvalg skal byrådet i Silkeborg Kommune være ledet af Socialdemokratiet. Men Helle Gade siger i en pressemeddelelse, at hun vil samarbejde med alle de partier i byrådet, der vil bidrage til at skabe en positiv udvikling for Silkeborg Kommune.

- For mig er samarbejdspartnerne underordnede. Jeg er villig til at samarbejde med de partier, der vil bidrage til at levere politiske resultater til ægte gavn for borgernes hverdag i Silkeborg Kommune. Det er det politiske indhold, der bestemmer samarbejdspartnerne, siger Helle Gade.

Ved siden af sit politiske virke som Byrådsmedlem og Udvalgsformand for Socialudvalget i Silkeborg Kommune arbejder Helle Gade som graver og kirketjener ved Voel Kirke.   

Der er kommunalvalg den 16. november 2021.