Mystisk brand på mark - brandvæsenet arbejder på stedet

En mark mellem Sejling og Ebstrup nord for Silkeborg er på mystisk vis brudt i brand. Brandvæsenet har inddæmmet branden.

Dette er et arkivbillede.
Dette er et arkivbillede.
Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

En mark på omkring en hektar er her til aften brudt i brand mellem Sejling og Ebstrup nord for Silkeborg.

- Der er ild hele vejen rundt i kanten af marken. Det er et stort område for den type brand, fortæller Allan Risberg, der er indsatsleder hos Midtjysk Brand & Redning.

Brandvæsenet har inddæmmet branden, og er lige nu ved at sikre, at det forløber sikkert.

- Det er lidt mærkeligt, hvad der kan have startet branden. Der ligger ikke nogle veje tæt op, hvor en person kunne have tabt en cigaret eller lignende, fortæller indsatslederen.

Der er heller ikke nogle mennekser på stedet, som ville kunne fortælle om, hvad der er sket.