Mand tog kvælertag på 11-årig pige

En 57-årig mand klemte så hårdt om halsen på en yngre pige, at han nu skal en tur i retten.

Opdateret klokken 15.41:
Den 57-årige er søndag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i fire uger.

 

Lørdag aften klokken 19.40 anholdt Politiet en mand, fordi vidner havde set ham slå en mindreårig pige og efterfølgende tage kvælertag på hende. 
Episoden skete i boligområdet Arendalsvej i Silkeborg.

quoteHun har som sådan ikke været i livsfare. Men grovheden i episoden gør, at han nu bliver stillet for en dommer.

Carsten Henriksen, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

- De bor begge i boligområdet, og flere vidner så manden tage kvælertag på pigen der, siger Carsten Henriksen, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

De to personer er ikke i familie med hinanden, og Politiet kender ikke deres relation.
Pigens mor anmeldte episoden til Politiet - manden havde taget så hårdt fat om pigens hals, at der var brug for en lægeundersøgelse.

- Hun er blevet undersøgt af en læge, og hun har som sådan ikke været i livsfare. Men grovheden i episoden gør, at han nu bliver stillet for en dommer, siger vagtchefen.

Den 57-årige mand bliver søndag fremstillet i grundlovsforhør i Herning, hvor han er sigtet for grov vold.


Læs flere artikler fra Silkeborg eller i kategorien 112.