Kjellerup Sygehus solgt

Bach-gruppen køber Kjellerup Sygehus. Nu skal der være boliger og sundhedscenter i det tidligere hospital.

231209Kjellerup_sygehus001.jpg

Med byggematador Finn Bach i spidsen, har Bach-gruppen givet 13,5 millioner kroner for de 80 procent af Sygehuset i Kjellerup, som Silkeborg Kommune indtil nu har ejet.

Planen er 18 nye boliger i den gamle sygehusbygning og dens administration.

De sidste 20 procent af sygehuset ejes af Boligselskabet Skt. Jørgen, der sammen med Bach gruppen, vil lave et sundhedscenter i det tidligere sygehus.

Direktøren for boliselskabet, Hans Erik Lund, fortæller til Midtjyllands Avis, at selskabet vil købe halvdelen af Bach-gruppens del af sygehuset, så selsabet ender med at eje 60 procent af sygehuset.

- Vi tror stadig på at bygningerne er et aktiv for Kjellerup, ligesom vi tror på ideen om et sundhedscenter, og at der er store muligheder i sådan et projekt, siger Hans Erik Lund til avisen.

Silkeborg Kommune købte sygehuset af Viborg Amt tilbage i 2004.