Kæmpe søjle af røg: Garage brød i brand

En garage under bebyggelse brød onsdag morgen i brand tæt ved Silkeborg.

Brandvæsnet kunne droppe GPS'en, da de onsdag morgen rykkede ud til en brand på Gubsøbakken ved Silkeborg. Røgsøjlen var nemlig så høj og så kraftig, at de kunne se den fra brandstationen.

- Det så voldsomt ud. Det er flamingo, der skaber den sorte røg, siger Allan Riisberg, der er indsatsleder.

Røgens farve og tykkelse skyldes, at branden var i det isolerende flamingo, der anvendes i bygningen.
Røgens farve og tykkelse skyldes, at branden var i det isolerende flamingo, der anvendes i bygningen.
Foto: Peter Erfurt, 24-7news

Branden fandt sted i en garage, der er under opførelse. Der er gået ild i det flamingo, der bruges til at isolere gulvet.

- Det er et lag på 45 centimeter og så over et par hundrede kvadratmeter. Det er forholdsvis hurtigt at slukke, men det gav jo en voldsom røg, siger indsatslederen til TV MIDTVEST.

Branden kom altså hurtigt under kontrol og var slukket kort efter brandvæsnets ankomst. 

quoteRøgen kan selvfølgelig være en fare i sig selv, men vindretningen blæste det heldigvis ud over marken.

Allan Riisberg, indsatsleder

Ifølge brandvæsnet kom flammerne formentlig fra det værktøj, man anvender til at lægge slanger mellem rum.

Søjlen af røg var til at få øje på langt væk.
Søjlen af røg var til at få øje på langt væk.
Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST

- De bruger en maskine til at skære sig gennem flamingoen, og det er formentlig fra den, at branden er startet, siger Allan Riisberg.

Der var ingen personer, der kom til skade, men det kunne være gået værre til.

- Flamingo skaber tyk, sort røg. Røgen kan selvfølgelig være en fare i sig selv, men vindretningen blæste det heldigvis ud over marken, siger indsatslederen.


Læs flere artikler fra Silkeborg eller i kategorien 112.