Ild i tag på industribygning i Ans: 20 tons plast nedenunder

Der er brudt brand i en industribygning i Ans, og borgere opfordres til at holde sig væk.

Der er brudt brand i en tagkonstruktion på en Industribygning på Lyngbakkevej i Ans. 

- Der er brandfolk til stede ved branden og politiet er på vej. Det er taget, der er ild i, men under taget er der 20 tons plast, som er det farlige, så vi skal undgå, at ilden ikke spreder sig fra taget og ned i plasten, fortæller Ole Vanghøj fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Anmeldelsen kom klokken 17.42.

Udover plastik er der også en del pap i industribygningen, og de to ting sammen kan skabe en stor brand. 

Værre er det, at pappen og plastikken vil udvikle en sort og giftig røg, hvis ilden får fat, og derfor opfordres alle borgere til at holde sig væk fra området og røgfanen.

Ingen personer er kommet noget til.