Glasvirksomhed har vind i sejlene

Glassolutions i Kjellerup får så mange ordrer, at virksomheden har været nødt til at købe nabogrunden.

8:48
Fast Arbejde har besøgt Glassolutions i Kjellerup, og du kan se hele indslaget her.
Foto: Torben Mondrup

Der ligger den ene vinduesproducent efter den anden inden for en radius af 100 kilometer fra Kjellerup, så derfor er det et oplagt sted at producere glas til vinduer. Og det er præcis hvad virksomheden Glassolutions startede med at gøre i 1973.

Siden dengang har Glassolutions levet af at producere termoruder, og ordrerne kommer i en lind strøm.

- Vi er godt hjulpet af, at den danske økonomi har det godt og er sund i øjeblikket, og det betyder også noget for byggebranchen, som vi jo er en del af, siger produktionsdirektør Jesper H. Rasmussen.

Virksomheden Glassolutions i Kjellerup har eksisteret i 1973.
Virksomheden Glassolutions i Kjellerup har eksisteret i 1973.
Foto: Torben Mondrup, TV MIDTVEST

De store stykker råglas kommer fra Tyskland, og i Kjellerup bliver de så skåret til og samlet til ruder. Men flere ordrer kræver mere plads, så derfor har virksomheden for nylig købt nabogrunden.

- Nu kan vi læsse fem lastbiler på samme tid, som vi før brugte på at læsse én lastbil, siger Jesper H. Rasmussen.