Flygtning filmer Dronningen: Det er fordi, vi er et demokrati

Karim Salihi live-streamer Dronningens besøg til sine venner i Iran. De skal se, at Danmark er et demokrati, siger han.

Flere tusinde mennesker er mødt op i Silkeborg for at vinke til Dronningen, da hun kører gennem gågaden i karet. En af dem er den kurdiske iraner Karim Salihi. Han sender live på Facebook til sine venner i Iran og Tyrkiet.

quoteHvis vores dronning kommer ud på gaden, så tvinger politiet folk til at komme på gaden for at hilse på hende. Her kommer folk frivilligt

Karim Salihi

- Jeg har skrevet en tekst om, at Dronning Margrethe besøger vores by her i Silkeborg. Det er interessant for dem, der ikke bor her at se, hvordan folk kan lide deres dronning, siger han.

Karim Salihi kom til Danmark i 2001. Og det er netop vennerne derhjemme, der skal se hans video af danskernes glæde ved at se Dronning Margrethe.

- Jeg er kurder fra Iran. Vi har det ikke sådan. Hvis vores dronning kommer ud på gaden, så tvinger politiet folk til at komme på gaden for at hilse på hende. Her kommer folk frivilligt. Der er ikke nogen, der tvinger dem til det. Det er et demokratisk land, vi lever i, siger han. 

 


Læs flere artikler fra Silkeborg eller i kategorien Royalt.