Fandt 3000 år gammel midtjysk ost

Usædvanligt fund af et lerkar med indhold er måske forsøg på osteproduktion i bronzealderens Midtjylland.

Ostekaret er nu udstillet på Museum Silkeborg.
Ostekaret er nu udstillet på Museum Silkeborg.
Foto: Museum Silkeborg

En lergryde, fundet under en arkæologisk udgravning tæt på Silkeborg, har helt usædvanligt vist sig at indeholde rester af, hvad der kan være et mislykket forsøg på at lave ost. Det skriver Videnskab.dk.

- Vi fandt lerkarret i, hvad der har været en grube - et hul i jorden, hvori man typisk smider ting, man ikke skal bruge længere. Helt usædvanligt var det i hel tilstand, og bare dét var en spændende situation at stå i, fortæller museumsinspektør og arkæolog Kaj F. Rasmussen fra Museum Silkeborg.

- Normalt, når du finder rester af mad i gryder, er det sort, forkullet materiale, typisk fra korn eller frø. Men her lå den fineste, hvidgule skorpe, og det havde vi ikke set før, siger han til Videnskab.dk.

Opskummet materiale

Resterne af lergrydens indhold er blevet sendt til en såkaldt makrofossil analyse på Moesgaard Museum for at lede efter spor af plantematerialer, kød eller fisk, men uden det ventede resultat.

- Det tætteste, de kunne komme, var, at det var et opskummet, forglasset materiale, som kunne være resterne af olie eller sukkerstoffer, siger Kaj F. Rasmussen til Videnskab.dk.

 Prøverne er derfor endt i hænderne på kemiker og seniorkonsulent ved Nationalmuseet Mads Chr. Christensen, der heller aldrig har set noget lignende.

- Vores forsigtige bud er, at det er rester af et bovint fedtstof, altså et fedtstof fra en drøvtygger i gryden, siger han i håbet om en dag at kunne komme svaret nærmere.

Sukkerstoffer til konservering

Hvad der helt præcist har været i gryden, ved man endnu ikke, men Kaj F. Rasmussens foreløbige gæt er, at der kan være tale om osteproduktion.

- Fedtstoffet fra en drøvtygger kunne være de sidste spor efter selve ostemassen, der har været del af den oprindelige produktion af traditionel fast ost. Vallen er herefter kogt ind, og den indeholder en masse sukkerstoffer, som på denne måde kan konserveres og gemmes til vinteren, mener arkæologen.

/ritzau/