Et sekund på landevejen ændrede Lones liv for altid

Myldretrafikken er tæt fredag eftermiddag, hvor alle vil hjem i varmen.

Klokken nærmer sig fem, og november-mørket sænker sig langsomt over vejen, mens støvregnen falder let.

45-årige Lone Borg er på vej hjem fra Aarhus, hvor hun har været på arbejde. Hun taler i telefon med sin søster over bilens håndfri system.

Det ligner en hvilken som helst fredag eftermiddag, men for Lone Borg ændres alt snart.

- På vej hjem fra arbejde havde jeg købt en fødselsdagsgave til min far, og jeg var ved at fortælle min søster, at jeg havde fikset det. Det var en cykelhjelm, så han kunne være sikker i trafikken, fortæller hun.

Det er det sidste, hun kommer til at huske fra den dag.

Søsteren hører kun en bippen i telefonen, da forbindelsen til Lone Borgs telefon forsvinder.

En modkørende bil er pludselig kørt over i hendes vejbane, hvor de to biler støder frontalt sammen.

Værst i landet

Det, Lone Borg oplever den 9. november 2012, er ikke sjældent.

Undersøgelser viser, at cirka en tredjedel af alle trafikulykker skyldes uopmærksomhed. Hos Midt- og Vestjyllands Politi frygter de endda, at det tal er endnu højere. Der er flere ulykker som Lone Borgs, hvor det er svært at finde en konkret årsag.

- Vi kan godt frygte, at der er flere uopmærksomhedsulykker, end vi tror. Det kan være svært at efterforske, forklarer leder af færdselsafdelingen, Jørgen Christensen.

Politiet er meget opmærksomme på bilister, der holder telefonen oppe ved øret, mens de kører bil. Men de bilister, der for eksempel er fanget i deres egne tanker, er svære at fange.

- Vi har mange mødeulykker, hvor årsagen er ukendt. Her kan årsagen være svær at opklare efterfølgende. Men hvis bare man er fraværende et sekund eller to og ender i den modsatte vejbane, så kan der ske frontalulykker, siger han.

Midt- og Vestjyllands Politikreds er indehaver af en kedelig førsteplads. Det er kredsen, hvor flest bilister mistede livet mellem 2011 og 2015 på grund af manglende opmærksomhed.

- Rigtig mange af vores ulykker sker på landevejen, og rigtig mange bruger meget tid på landevejen. Nogle gange bliver den rute, man kører, til rutine, og så fristes man til at gøre noget andet end at køre bil og have fokus på at køre. Vi kan bare konstatere, at vi har et stort antal ulykker på landevejen, siger han.

Husker ikke den næste uge

Da Lone Borgs søster ikke kan få fat i hende igen, efter forbindelsen er røget, ringer hun til Lones datter. Hun får fortalt, at Lone endnu ikke er kommet hjem til huset i øst for Silkeborg. De bliver bekymrede.

På landevejen hos Lone er alt kaos.

Lones bil er blevet skubbet ned af en skrænt, og hun har mistet bevidstheden og sidder fast. Hendes nye Ford Fiesta er fuldstændigt smadret, fordi den anden bil er meget større. Senere fortæller politiet hende, at det er meget heldigt, at bilen er helt ny.

Vejen er spærret i et par timer på grund af udrykningskøretøjer og oprydning. Lone køres til traumecentret på Aarhus Universitetshospital.

Hun kan ikke huske hele den næste uge, men hun ved, hun bliver lagt i koma og efterfølgende befinder sig på intensiv.

- Det eneste, jeg kan huske fra intensiv, er, at jeg med tegn forsøger at vise, at jeg vil have noget at skrive på, for jeg kan ikke tale på grund af respiratoren, siger Lone Borg.

Hendes mand Leif giver hende noget at skrive på, og han gemmer sedlerne, så hun i dag kan se, at hun flere gange har spurgt, hvad der dog er sket.

“Fortæl mig, hvad der er sket."

"Hvad skete der?"

"Hvad er der sket?"

Organer skal syes på plads

Lone Borg er i livsfare efter ulykken.

Hendes lårben er revet af led og brækket.

Ryggen er brækket ved de nederste ryghvirvler.

Hele hendes bækkenparti og hofte er alvorligt skadet.

Hun har fået et alvorligt slag i hovedet og nakken og har fået en slem hjernerystelse.

Det værste er dog en lang række alvorlige skader på de fleste af hendes organer, hvilket kræver en flere timer operation, hvor hendes tarme blandt andet bliver syet tilbage på plads.

- De har haft et kæmpe arbejde med at få det syet sammen igen. Det var også det, der var meget livstruende, fortæller hun.

På trods af, at hun, ifølge lægerne, var tæt på at dø, så bebrejder hun ikke den mand, der ramte hendes bil.

- Det, der betød noget for mig, var, at det ikke var en, der kørte vanvidskørsel, og at det ikke var en, der var fuld eller stofpåvirket. Jeg har aldrig tænkt på ham som en idiot eller sådan noget, for det kan jeg ikke sige. Jeg har bare tænkt, at det er synd for ham, at han skal leve med den skade, han har forvoldt. Det, tror jeg, må være forfærdeligt, fortæller hun.

Aldrig det samme igen

Lone Borgs mand fortæller hende, at noget af det første, hun siger efter ulykken, er, at hun skal tilbage på arbejde, for hun har en konference en uge senere.

Et halvt år tidligere havde hun fået nyt arbejde som arbejdsmiljøskonsulent, og hun havde glædet sig til at give arbejdslivet en skalle, nu hvor hendes to børn var ved at være store.

- Det var svært, at mit arbejdsliv ikke blev sådan, som jeg havde troet. Det blev så noget andet. Men det var det, jeg syntes, var det hårdeste, forklarer hun.

Lone Borg lider stadig så meget af smerter, at hun kun har mulighed for at arbejde med arbejdsmiljø 10 timer hver uge. Det er blandt andet hovedsmerter, der gør, at hun har brug for dage, hvor hun kan tage den helt med ro.

Hun fortæller dog selv, at hun er kommet videre nu, og hun føler sig heldig.

- Det er en livsomvæltende begivenhed, for jeg kunne lige så godt ikke have overlevet. Det rykker virkelig meget på ens værdier, forklarer hun om de få sekunder, der ændrede hendes liv.

Hun kører også bil igen, dog helst med automatgear, da skaderne på hendes venstre hofte gør det hårdt at bruge en kobling.

- Jeg kan stadig blive lidt urolig i trafikken, men det tror jeg, at alle kan.

- Men jeg tager mine forbehold, hvis jeg synes, nogen kører lidt for tæt på midterstregen eller svinger lidt rigeligt, så holder jeg afstand. Det, tror jeg, som sådan heller ikke er noget særligt, fortæller hun.

Den farlige uopmærksomhed

Der er ingen umiddelbar årsag til Lone Borgs ulykke. Den modkørende bilist kan heller ikke huske, hvorfor han endte i den forkerte vejbane og kørte ind i hende.

Hun har senere mødt ham, hvor han sagde undskyld.

- På sin vis har det været rigtig rart for mig at vide, at der ikke har været nogen tvivl om skyldsspørgsmålet. Jeg kan ikke lade være med til at tænke på, hvordan jeg ville have det, hvis det var mig, der var kommet til det, siger hun.

Politiet har stadig ikke knækket koden, når det kommer til uopmærksomhedsulykker, men håber, alle vil gøre en indsats.

- Mottoet er “kør bil, når du kører bil”. Jeg tror også, at det virker, når en passager siger fra, siger Jørgen Christensen.

Han fortæller, at der ikke er meget, man kan gøre, hvis man er i Lone Borgs sted.

- Det er svært at påvirke den anden trafikant. Men man kan påvirke ens familie og venner, og hvis man er arbejdsgiver, så kan man gøre det til en kultur på arbejdspladsen, forklarer han.

Lone Borg selv har også et klart budskab efter ulykken.

- Selvfølgelig er der for mange, der sidder og fjumrer med deres mobil, og det skal de lade være med. Læg telefonen i tasken og stil den på lydløs, mens du kører. Man skal ikke have delt opmærksomhed eller være træt, når man kører. Det, synes jeg, er hovedbudskabet, siger hun.

Tekst og foto: Sara Refsgaard Jensen

Billedredigering: Martin Orvad

Video: Arkivmateriale