Efter 10 års medicindøs: Jeg har fået mit liv tilbage

Peter Holm Petersen er ude at se på nye havemøbler, da hans tilværelse ændrer sig for altid.

- Jeg skal lige teste den her stol, som så viser sig ikke at være ordentlig samlet. Da stolen braser sammen, ryger jeg bagover og så siger det bang, fortæller han.

Den dag for ti år siden ændrede alt for den i dag 64-årige mand fra Gjern. Han gik fra at være en aktiv leder for 30 medarbejdere til at være pacificeret og hjemmegående førtidspensionist.

- Hovedpine hver anden dag. Stærk migræne. Virkelig dårlig. Rigtig mange smerter.
 

Zombie-agtig

Peter Holm Petersen bliver opereret flere gange. Men det hjælper ikke. Diskusprolapserne i ryggen kræver stærk smertestillende medicin i stadig større dosis.

- Smerter det var bare noget man tog lidt flere piller for.

Efter hånden som årene går og medicinforbruget stiger, bliver han mere og mere isoleret fra sine omgivelser.

- Man bliver sådan lidt zombie-agtig. For man går i en boble. Man opfatter ikke, hvad der foregår omkring én.

Jobbet er det første, han må opgive at passe. Men hjemme mærker familien også tydeligt forandringerne. Den udadvendte og aktive familiefar er slet ikke til at kende.

- Medicinen gør dig helt fjern. Man mister sin sunde fornuft som noget af det første, sin empati. I det hele taget bliver man indesluttet. Vil ingenting. Kan ingenting.

Fem hårde uger

I dag virker Peter Holm Petersens fortælling nærmest uvirkelig. Han passer igen sin hobby ved drejebænken i værkstedet derhjemme, går ture i haven og hygger med børnebørnene.

- Det lyder voldsomt at sige, jeg har fået mit liv tilbage. Men det har jeg faktisk. Jeg har ret så voldsomme smerter ind imellem. Men nu ved jeg, hvad de skyldes. Det gjorde jeg ikke før.

Peter Holm Petersen blev efter fem ugers udtrapning medicinfri i januar i år. Det var fem benhårde uger på Behandlingscenter Tjele. Siden er han jævnligt kommet i Smerteklinikken i Silkeborg, hvor en række eksperter hjælper ham med at lære at leve med smerterne i stedet for at dulme dem.

- De har fået mig til at indse, at det jeg fejler er, at jeg er smertepatient. Den erkendelse har gjort en verden til forskel. Jeg må så lære at leve et andet liv, end det jeg har gjort hidtil. Tage en lur. Holde en pause. Indse, at der er ting jeg ikke kan holde til.

Medicinen virkede ikke længere

Peter holm Petersen havde ellers overgivet sig til tanken om, at resten af livet ville foregå omtåget på piller.

- Jeg har ikke lyst til at genfortælle, hvad jeg tænkte til sidst. Men det var ikke godt.

Trods enorme doser, så var medicinen holdt op med at tage smerterne.

- Problemet var, at jeg nu havde smerter forsaget af medicinen. Så medicinen gjorde mig mere syg i stedet for at hjælpe.

Men et besøg - for et år siden – på smerteklinikken i Silkeborg vakte håbet til live igen.

- Lægen sagde til mig: Du er nødt til at komme ud af alt det medicin. Det går ikke, det du har gang i.

Kald det bare misbrug

Det tog endnu et halvt år, før han var klar til at gå i behandling. Men da beslutningen var taget, var han opsat på at gå hårdt og kontant til værks.

- Jeg blev tilbudt et langstrakt afmedicineringsforløb. Men det kunne jeg simpelthen ikke overskue. Så jeg valgte i stedet privatklinikken, hvor det kunne gøres på fem uger.

Opholdet på Behandlingscenter Tjele var på flere måder en grænseoverskridende oplevelse.

- Det var svært for mig i starten, at se mig selv blandt folk i behandling for stof- og alkoholmisbrug. Men mit medicinforbrug – eller kald det bare misbrug - det krævede jo det samme at komme ud af, siger han og tilføjer:

- Uden alle de kærlige og kompetente mennesker på Tjele, så havde jeg ikke klaret det på fem uger.