BSV forlænger med profil

Håndboldklubben Bjerringbro-Silkeborg har lavet kontraktforlængelse med Matthias Madsen for de kommende tre år.

Bjerringbro-Silkeborg.jpg

Kontraktforlængelsen med den lokale profil Matthias Madsen betyder, at han kommer op på at spille i alt fem år for Bjerringbro-Silkeborg.

- Beslutningen har ikke været svær. Det er her mit hjerte ligger, og da klubben har ambitioner om at spille med i den absolutte top de kommende år, ser jeg frem til nogle meget spændende år, siger Matthias Madsen i en pressemeddelelse.

Også klubbens cheftræner Carsten Albrektsen glæder sig over kontraktforlængelsen:

- Matthias har store kvaliteter både på og unden for banen, og han er virkelig med til at sikre mange af de værdier, der altid har været i fokus her i Bjerringbro-Silkeborg, forklarer Carsten Albrektsen.