Blev anholdt med peberspray

En mand fra Kjellerup gik i går amok, da politiet ville hente en stjålet I-phone i hans hjem.

peberspray.jpg

Det, der skulle være en ganske almindelig afhentning af en efterlyst mobiltelefon i Kjellerup, tog i går en uventet drejning for en patrulje fra Silkeborg Politi.

En mand havde haft ringet ind angående en telefon, han havde købt, som var låst. Politiet kunne konstatere, at den var meldt efterlyst og kørte ud for at hente den. Men manden blev rasende, da patruljen dukkede op. Han smed telefonen på gulvet, trampede på den og truede patruljen med tæsk og skaller.

Måtte bruge peberspray for at anholde

Til sidst måtte politiet trække deres peberspray frem og bruge den til at anholde manden. Han er nu sigtet for hæleri af I-phonen, hærværk og for at modsætte sig politiets arbejde. Det forklarer politikommissær Merete Norring fra lokalpolitiet i Silkeborg.

Den anholdte har forklaret politiet, at han havde købt mobiltelefonen af en, som havde overdraget ham den på en parkeringsplads.