Biler stødt sammen: To tilskadekomne efter trafikuheld i Silkeborg

To biler er stødt sammen i Silkeborg, hvilket har medført, at Nordre Højmarksvej er afspærret.

Opdateret kl. 17.08

Midt- og Vestjyllands Politi skriver på Twitter, at vejen er genåbnet, men at der er tæt trafik.

    Et trafikuheld stoppede fredag eftermiddag al trafik på Nordre Højmarksvej i Silkeborg.

    Uheldet skete, da en personbil kørte op i en anden personbil, der skulle dreje. Det fortæller vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi Ole Vanghøj.

    - Begge personbiler kører i retning mod Nørreskov bakke. Den forreste bremser op og giver tegn til venstresving. Mens den forreste bil afventer modkørende trafik, bliver bilen påkørt bagfra. De to personer, der var i bilen, der påkørte den foranholdende, er kørt til tjek på Regionshospital Viborg, siger Ole Vanghøj.

    Efter uheldet afspærrede politiet ved rundkørsel Nørreskov bakke og Tietgensvej.

    Men der er altså åbnet for trafik igen.

    Midt- og Vestjyllands Politi oplyser til TV MIDTVEST, at uheldet blev anmeldt klokken 16.09.

    En lægehelikopter blev kaldt til stedet, men den blev efterfølgende aflyst.


    Læs flere artikler fra Silkeborg eller i kategorien 112.