Bil med fire unge væltede rundt og landede tæt på jernbanen

Politiet har en mistanke om, at den 24-årige chauffør var påvirket af alkohol. Tre personer blev kørt til tjek på sygehuset.

Der var fire personer i bilen, da den kørte galt.
Der var fire personer i bilen, da den kørte galt.
Foto: 24-7 News

Det var tæt på at gå helt galt, da en bil med fire unge fredag klokken 17.45 kørte på Herningvej i Lysbro ved Silkeborg.

Ved en chikane mistede føreren herredømmet over bilen, som rullede ned ad en skrænt og landede på hjulene få meter fra jernbanen. 

Politiet mener, at uheldet skyldtes en kombination af uopmærksomhed og høj fart.

Dertil kommer, at man har en mistanke om, at den 24-årige mand, der kørte bilen, var påvirket af spiritus. Han fik derfor lov til at aflevere en blodprøve, der skal vise, om han havde drukket for meget til at sidde bag rettet.

Tre af de unge mennesker blev kørt til undersøgelse på sygehuset, men de skulle ikke være kommet alvorligt til skade.

 
 
Foto: 24-7 News