Bestjålet mens de var i haven

Tyve slog til ved højlys dag - og mens beboerne var hjemme.

Politi-Bil-Logo_0.jpg

To villaejere i Ans havde tirsdag eftermiddag besøg af usædvanligt frække tyveknægte.

Lokalpolitiet i Silkeborg oplyser, at der fra klokken 12.20 til 15.30 blev meldt om tyveri fra to huse på Gråsig og Teglgade - i begge tilfælde var beboerne hjemme.

- Tyvene har stjålet punge med kontanter og diverse papirer, og jeg gætter på, at de slog til, mens beboerne var i haven. Derfor vil vi gerne opfordre folk til at låse døren, hvis de går udenfor. Og hvis nogen skulle have set fremmede i området - for eksempel nogen der har forsøgt at stjæle kultegninger - vil vi gerne have et tip, siger vicepolitikommissær René Pagh.

Politiet har senere også fået en anmeldelse om et lignende tyveri fra en lejlighed i Grauballe.