Anmeldte voldtægt i Silkeborg

Ung kvinde mener, at hun blev voldtaget under morgenfest i Silkeborg.

Politi-Bil-Logo_0_0.jpg

Politiet efterforsker en sag om mulig voldtægt af en ung kvinde i Silkeborg.

Det drejer sig om en 22-årig kvinde, der var i byen i Silkeborg natten til lørdag - og herefter gik med til en morgenfest på en ukendt adresse.

Kvinden har fortalt en veninde, at hun var nøgen, da hun dagen efter vågnede op på adressen. Hun kunne ikke huske ret meget, men mente, at hun var blevet voldtaget.

Veninden meldte sagen til politiet, som nu skal forsøge at fastslå, hvad der er sket i sagen. Mandag morgen var den unge kvinde endnu ikke afhørt.