54-årig træner ville have samleje med 14-årig pige

Manden må ikke tage kontakt til børn og unge de næste fem år.

Igennem tre uger har en 54-årig træner fra Silkeborg gentagne gange blufærdighedskrænket en 14-årig pige og forsøgt at få samleje med hende.

Det har byretten afgjort fredag.

Det oplyser Iben Bøttker, der er anklager ved Midt- og Vestjyllands Politi. 

- Har været træner over for hende i en atletikforening, lyder det fra anklageren, der har ført sagen ved retten mandag og fredag. 

Krænkelserne har foregået i både atletikklubben og hjemme hos træneren. 

- Det har været via Facebook Messenger og gennem berøringer, oplyser Iben Bøttker. 

Må ikke kontakte børn og unge

Udover blufærdighedskrænkelser er træneren også blevet dømt for forsøg på samleje med den 14-årige. 

Ifølge anklageren er der ikke tale om et voldtægtsforsøg, da der ikke har været tvang involveret. 

Samlet set er den 54-årige mand blevet idømt ni måneders ubetinget fængsel for krænkelserne og samlejeforsøget, der fandt sted i løbet af tre uger i maj 2020, da træneren fra 53 år.

Udover en fængselsdom har manden fået forbud mod at kontakte børn og unge med undtagelse af familiemedlemmer de næste fem år. 

Derudover må den tidligere træner heller ikke arbejde med personer under 18 år de næste fem år. 

Han nægter sig skyldig i alle forhold og har udbedt sig betænkningstid. 

Det siger loven