23-årig død i motorcykelulykke

De pårørende er underrettet.

uden nummerplade
Foto: Peter Erfurt, 24-7news

Onsdag eftermiddag ved 16.30-tiden kørte en motorcyklist frontalt sammen med en personbil på Pederstrupvej ved Silkeborg.

Føreren af motorcyklen var en 23-årig mand fra lokalområdet, der blev dræbt på stedet.

Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jan Nørrum fortæller, at føreren af personbilen er uskadt.

- Det var en 44-årig kvinde fra lokalområdet, der kørte bilen.

Ulykken skete på Pederstrupvej.

Der har været en bilinspektør på stedet for at lave undersøgelser, der kan være med til at fastslå, hvad der er gået forud for en ulykke. Undersøgelserne er afsluttede og vejen er atter åben.

De pårørende er underrettet.