19-årig kvæstet i ulykke

Personbil stødte sammen med lastbil ved Funder.

170111_Ulykke.jpg

Hovedvejen mellem Bording og Silkeborg var mandag eftermiddag delvist spærret efter et sammenstød mellem en personbil og en lastbil.

Ulykken skete klokken 13.36, da en 19-årig kvinde skulle køre fra Harbovad ud på hovedvejen. Kvinden overså tilsyneladende lastbilen, hvis chauffør ikke havde nogen chance for at undgå sammenstødet.

Den 19-årige blev kørt til Regionshospitalet i Herning, hvor lægerne senere betegnede hendes tilstand som stabil. Lastbilen blev kørt af en 44-årig mand fra Karup - han slap uskadt fra sammenstødet.