18-årige piger anholdt: Havde 832 ecstasy-piller i bil

Politiet gjorde en stor ecstasy-fangst, da de standsede en bil med to 18-årige piger.

En politipatrulje i Silkeborg stoppede natten til lørdag en bil med to 18-årige piger ombord. Det blev på flere måder en stor 'fangst'.

Det viste sig, at den ene var påvirket af narko, og da betjentene undersøgte bilen nøjere, kunne de konstatere, at pigerne medbragte 832 ecstasy-piller.

De to 18-årige blev anholdt kort før klokken tre ved Bios Gård i Silkeborgs midtby, og lørdag eftermiddag blev de varetægtsfængslet i 13 dage sigtet efter straffelovens paragraf 191, som kan give mange års fængsel, oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Claumarch.

Kendelsen blev kæret til landsretten.

Uddrag af straffeloven