16.670 underskrifter mod spareplan

Henrik Johansen fra Silkeborg har indsamlet mere end 16.000 underskrifter imod Region Midtjyllands spareplan.

BesparelsesProtester080515.jpg

På hjemmesiden redsilkeborg.dk har invalidepensionisten Henrik Johansen indsamlet mere end 16.000 underskrifter imod region Midtjyllands spareplan, som truer intensivafdelingen, akutklinikken og akutlægebilen i Silkeborg.

- De skal begynde at høre efter, hvad vi siger i Silkeborg. Nu er nok nok. Nu vil vi ikke mere, siger Henrik Johansen.

Lægeforeningen advarer også

i et høringsbrev til spareplanen advarer Lægeforeningen Midtjylland mod besparelserne.

- Det rammer borgere med kroniske sygdomme - altså ældre. Det rammer de psykiske syge og så rammer det også akutbehandlingen i de tyndt befolkede områder, siger Karsten Rejkjær Svendsen formand for Lægeforeningen.

I videoen kan du se indslaget om protesterne mod spareplanen.

 

1:46