14-årige Malthe kører ræs med over 200 km/t

Han har lige fået knallertkørekort, og alligevel kører Malthe Jakobsen ræs i en bil, der kører langt stærkere end danske motorvejsbillister.

Den 14-årige thybo Malthe Jakobsen drømmer om en karriere i professionel motorsport. Han kørte i dag sit sidste løb i denne sæson på Jyllandsringen i klassen Formel 4.

quoteDa han sad i bilen for første gang sidste år... Puha, det var hårdt.

Lasse Jakobsen, Far til Malthe.

- Når man er uden for banen kan man godt mærke, at konkurrenterne er lidt ældre, men ligeså snart man får hjelm på, så tænker man jo ikke, at ham der er 18 eller 16. Der er alle på ens egen alder, siger Malthe Jakobsen.

Han er fra Sennels i Thy og så er han den yngste i lørdagens felt på Jyllandsringen. Han har desuden lige fået knallertkørekort, og det er da heller ikke uden betænkeligheder, at farmand-Lasse ser til fra sidelinjen.

- Da han sad i bilen for første gang sidste år... Puha, det var hårdt, siger Lasse Jakobsen, der er far til Malthe.

Malthe Jakobsen er allerede kåret som årets bedste nybegynder i Formel 4. Formel 4 er en ungdomsrække, der fungerer som overgang til større biler. Hans træner, der er tidligere europamester i Formel 4 klassen, har derfor store forhåbninger for den unge thybo.

- Det er altid svært at forudse, men med den udvikling han har haft de seneste tre år, har han helt sikkert masser af potentiale, siger Benjamin Bailly, der er træner for Malthe.

Dagen på Jyllandsringen endte med en flot 3. plads for Malthe Jakobsen.

 

 


Læs flere artikler fra Silkeborg eller i kategorien Sport.