Færgeri har tusindvis af overarbejdstimer
De ansatte hos Fursund Færgeri har oparbejdet mere end 6500 overarbejdstimer.
Det skriver Skive Folkeblad, der henviser til en opgørelse fra 31. august.
TV MIDTVEST har tidligere beskrevet, hvordan en presset bemandingssituation i september førte til, at færgen måtte ligge stille.
Den store mængde overarbejde giver panderynker hos Christian Axelsen, der er drifts- og anlægschef i Skive Kommune.
- Det er jeg nødt til at gøre noget ved. Så det vi prøver at finde ud af er, hvornår begyndte det at skride, og hvorfor? Det kan være, der er en god forklaring, men vi skal finde ud af det, siger han til Skive Folkeblad.