Kort nyt

Send tip, billeder og video til tip@tvmidtvest.dk.
2 minutter siden

April er næstvådeste i mere end 100 år

Selv om der er regn og slud i luften har landmændene travlt med at så markerne til.

April 2024 er indtil videre den næstvådede april siden 1874.

Det fastslår DMI, der har holdt øje med det danske vejr siden 1874, på det sociale medie X.

Aktuelt er der faldet 91,.6 mm nedbør i løbet af april. 

Normalen for april er 38,5 mm.

Rekorden for mest nedbør blev målt i 1936, hvor der faldt 98 mm nedbør i april.

- Med få dage tilbage af april og lidt usikkerhed i prognoserne, skriver DMI.

20 minutter siden

Professor: Skovenes klimabidrag ændrer ikke det store for landbruget

At de danske skove, som klimamæssigt hører under landbruget, ifølge en ny rapport yder større klimabidrag end ventet, er ikke nødvendigvis en god nyhed for modstandere af en kommende CO2-afgift på landbruget.

Det siger professor Michael Svarer. Han er formand for den ekspertgruppe, som er kommet med forslag til en CO2-afgift på landbruget.

Det kan få betydning for indfasningen af en CO2-afgift, siger han. Men i store træk ændrer det ikke på noget, vurderer Michael Svarer.

- Det her ændrer måske på hastigheden, hvormed en eventuel CO2-afgift kommer.

- Så det er ikke sådan, at hvis man er imod en CO2-afgift, at så er livet blevet meget lettere. Der er stadig et behov for, at man vil reducere de danske udledninger ganske drastisk over de næste 10-15 år, siger Svarer.

24 minutter siden

Ny kampagne kæmper for vejarbejdernes liv

En ny kampagne fra Asfaltindustrien og 3F skal få trafikanter til at passe bedre på asfaltarbejdere langs med vejene.

De seneste tal fra Vejdirektoratet viser, at der i 2022 blev registreret 347 ulykker i forbindelse med asfaltarbejde.

- Vi oplever, at mange kører for hurtigt. Det er selvfølgelig ubehageligt for os, når vi står så tæt på, fortæller asfaltarbejde Bent Larsen Kaltoft, der er ved at lægge en cykelsti mellem Nymindegab og Hvide Sande.

31 minutter siden

Vandløb gemte på "spændende nyhed"

Vandløbene ved dambrugeren i Vesthimmerlands Kommune har gemt på det, kommunen i et Facebook-opslag kalder en "spændende nyhed".

En række prøver fra kommunens vandløbene viser, at vandet har høj økologiske tilstand.

På en skala, der går fra 1-7, hvor 7 er bedst, ligger vandløbene mellem 5-7.

Det betyder, at der gode levevilkår for smådyrene i vandløbene ved dambrugene, der blandt andet findes omkring Aalestrup.

Kl. 10.20

Vestjysk selskab sender gæster afsted mod populær turiststed: Nu skal besøgende betale "turistskat" for at se byen

I mere end 40 år har Riis Rejser sendt midt- og vestjyder afsted mod Venedig. Nu skal de rejsene betale fem euro for adgang til byen.

Den flydende italienske by står nemlig til at drukne - i tunge masser af turister. 

Så nu tager byen endnu et initiativ til at mindske de mange turister i byen i højsæsonen, og derfor skal gæster, som ikke overnatter i byen til at betale en adgangsbillet. 

Hvert år arrangerer Riis Rejser i Lemvig mellem 20-25 grupperejser til Gardasøen, som også indeholder en dagstur til Venedig. Men direktøren forstår fuldt ud beslutningen om en "turistskat".

- Jeg tror, vi kommer til at skulle vænne os til mere turismeskat i populære, europæiske byer, for andre byer, som Firenze, Barcelona og Rom ser også på Venedig og vil gå i gang med noget af det samme, vurderer dirktør i Riis Rejser, Søren Riis. 

Men det skræmmer hverken ham eller andre turister, mener han. 

- Der vil være en stor del af turister, som besøger området, som har brugt mange tusinde kroner på rejsen, og så klarer man nok også de fem euro for at komme ind at se byen, siger Søren Riis.

Kl. 09.55

Mand blev vækket af lave stemmer og blev en "handlingsmand"

En 55-årig mand fra Breum ved Roslev i Salling fik natten til torsdag sin nattesøvn afbrudt af lave stemmer.

Men i stedet for at lægge sig på siden og forsøge at sove videre, valgte han at blive en "handlingsmand".

Det fortæller politiassistent Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive.

- Han vidste, at den var gal, så han løb ud af huset og overraskede to mænd, der var i færd med at stjæle værktøj fra hans varebil, siger Niels Bach, der kalder sallingboen en "handlingsmand" og fortsætter:

- Borgeren skal gøre op med sig selv, om man er robust nok i en situation som denne, og det har han vurderet, at han var.

De to tyveknægte valgte at stikke af fra stedet med fem stykker elværktøj. 

Værktøjet blev dog smidt under jagten, og derfor formåede de to at stikke af via en personbil, der var parkeret i nærheden.

Manden havde ikke mulighed at give et signalement af de to tyve, der vækkede ham omkring 02.44.

Kl. 09.04

19-årig skibonit afpresset af ukendt gerningsmand

En 19-årig skibonit er blevet presset til at betale 300 engelske pund til en ukendt gerningsmand via Snapchat.

Det fortæller politiassistent ved lokalpolitiet Niels Bach.

Onsdag skrev den unge mand med en person, der via Snapchat foregav at være en kvinde.

I den forbindelse overtalte profilen skibonitten til at sende nøgenbilleder via det sociale medie.

Kort tid efter blev det mødt af et krav om en betaling på 300 pund, hvis ikke nøgenbillederne skulle offentliggøres.

Derfor valgt den 19-årige at betale, inden han anmeldte sagen til politiet.

- Vi vil endnu en gang advare om helt at lade være med sende nøgenbilleder af sig selv, fastslår Niels Bach.

Kl. 09.00

Sigtede for trafikdrab var udvist af Danmark

Den 34-årige mand fra Udrejsecenter Kærshovedgård, som onsdag blev sigtet og varetægtsfængslet for uagtsomt manddrab på en 55-årig kvinde, er tidligere dømt. 

Det viser en sag fra Retten i Kolding, som Jyske Vestkysten tidligere har dækket.

Fore tre år siden blev den dengang 31-årige mand dømt for flere forhold, herunder kørsel uden kørekort, afpresning og trusler på livet. 

Så sent som i marts blev manden standset af politiet grundet sin kørsel, og blev da sigtet for at køre bil i narkopåvirket tilstand. 

Under grundlovsforhøret onsdag kom det også frem, at manden under trafikulykken onsdag var påvirket af stoffer. 

Anklageren forklarede, at manden lugtede kraftigt af hash, og han blev også testet positiv for cannabis.

Manden blev in absentia og havde derfor ikke mulighed for at kommentere på sigtelserne.

Kl. 08.10

Rekordregnskab for Thyborøn-virksomhed

26102012triplenine.jpg

Virksomheden Triplenine, der blandt andet hører hjemme i Thyborøn, kan prale af et rekordregnskab for 2023.

Triplenine, der er international producent af fiskemel og fiskeolie, satte nemlig rekord på både top- og bundlinjen, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Omsætningen steg fra 2,03 milliarder kroner i 2022 til 2,78 milliarder kroner i 2023. Det svarer til en vækst på 37 procent.

Resultatet efter skat steg fra 187 til 225 millioner kroner. Det er en stigning på 20 procent.

Ifølge pressemeddelelsen konsoliderer disse tal Triplenines position blandt de største producenter i verden af fiskemel og fiskeolie.

Udover Triplenine i Thyborøn har virksomheden sit hovedsæde i Esbjerg.

Kl. 07.38

6 ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Æg, sukker, gær, salt, smør, kardemomme, mælk og hvedemel. Den simple blanding har siden 1700-tallet dannet grundlag for hveder, som traditionelt er blevet spist aftenen inden store bededag.

De seneste uger har bagere og supermarkeder haft travlt med at gøre reklame for produktet med slogans som "Make store bededag great again" og "Hos os kan du stadig bede om en hvede".

Det budskab ser ud til at blive fulgt af et flertal af befolkningen, selv om store bededag i år for første gang ikke længere er en helligdag.

I en måling foretaget af Voxmeter for Ritzau svarer 58,6 procent af de adspurgte, at de planlægger at spise hveder i forbindelse med store bededag.

27,9 procent svarer nej, mens 13,5 procent af de i alt 1029 respondenter svarer, at de ikke ved, om de vil følge traditionen.

Kl. 07.34

Det går bedre end ventet med reduktionen af CO2

Skove ventes i 2030 at optage 1,7 millioner tons CO2 mere end hidtil antaget ifølge ny rapport fra Københavns Universitet.

Fremskrivningen, som er behæftet med usikkerhed, betyder, at samfundet er tættere på at nå sit reduktionsmål, end man hidtil har troet.

Det kan få indflydelse på den CO2-afgift, som der forhandles om i den grønne trepart.

Årsagen til de nye tal skyldes en ny opgørelsesmetode, hvor der tages højde for, at træerne fældes senere og vokser hurtigere end hidtil antaget.

Kl. 07.27

Superliga-træner bliver efterskolelærer

Tidligere superligaspiller Rasmus Würtz bliver efterskolelærer.

Det oplyser hans kommende arbejdsgiver Staby Efterskole på Facebook.

Rasmus Würtz har en fortid som spiller i blandt andet FCK og AAB, hvor han senest har været tilknyttet som træner.

- Vi er meget stolte af at kunne præsentere Rasmus Würtz som ny lærer på Staby Efterskole, skriver skolen.

Würtz skal være med til at højne fodboldniveauet på den vestjyske efterskole.

Kl. 06.19

Sag om kvinde, der døde efter påkørsel, skal nu for retten

Torsag starter retssagen mod en 29-årig mand fra Litauen.

Han er tiltalt for at have påkørt en kvinde på 48 år den 18. september sidste år, så hun afgik ved døden. Efterfølgende forlod den 29-årige stedet uden at hjælpe hende. Ulykken skete på Hovergårdevej nær Spjald ved Ringkøbing.

Ifølge anklagemyndigheden var føreren af bilen både påvirket af alkohol og kokain, da ulykken skete.

- Det er en tragisk sag, og vi ser frem til at komme i gang og få den afsluttet, lyder det fra anklagerfuldmægtig Cecilie Pedersen, der fører sagen for Midt- og Vestjyllands Politi.

Forsvarsadvokat Bjarne Lund Jørgensen fortæller, at hans klient erkender at have ramt kvinden den pågældende septemberdag 2023.

Manden erkender også spirituskørsel, men ikke i det omfang som han er tiltalt for.

Anklagemyndigheden går efter en straf på mindst fire års fængsel, ligesom man vil have manden udvist af Danmark.

Sagen behandles ved Retten i Herning, og der forventes dom i sagen i morgen fredag.

Kl. 05.15

Vejarbejde giver tæt trafik på hovedvej de næste uger

Vejdirektoratet gik i går i gang med at lægge ny asfalt på hovedvejen ved Møldrup nord for Viborg, som er en del af rute 13. 

Det betyder, at bilister, som kører på strækningen, der ligger mellem Viborg og Aalborg, skal forvente forlænget rejsetid. 

Vejarbejdet forventet at foregår i hverdage de kommende tre uger. 

Du kan følge den aktuelle situation på vejdirektoratets trafikkort.

Vejarbejde Møldrup
Foto: Vejdirektoratet
Kl. 04.52

Forbud mod PFAS i tøj og sko på vej

Regeringen vil indføre et nationalt forbud mod miljøskadelige PFAS-stoffer i tøj, sko og imprægneringsmidler.

Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

- Et nationalt forbud mod import og salg af tøj, sko og imprægneringsmidler med PFAS er et vigtigt skridt på vejen mod at begrænse udledningen og vil have en reel miljøeffekt i Danmark, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Forbuddet, der ventes at træde i kraft i juli 2026, gælder ikke for professionel beklædning og sikkerhedstøj.

Kl. 04.05

Tog mellem Struer og Aarhus aflyst

Toget, som kører med afgang fra Struer mod Aarhus klokken 07.23, er aflyst. 

Det skriver GoCollective, det tidligere Arriva, i en servicemeddelelse.

- Aflysningen skyldes materielforhold. Vi beklager de gener, dette kan medføre, skriver togselskabet videre. 

Den efterfølgende afgang fra Struer mod Aarhus går klokken 8.16. 

24. apr 2024 kl. 21:36

Region Midtjylland skærer 20 procent af CO2-udslippet

Medicinsk udstyr og medicin står for 45 procent af regionens CO2-udledning.
Medicinsk udstyr og medicin står for 45 procent af regionens CO2-udledning.
Foto: Per Fløng

Regionen udledte i 2023 109.000 tons mindre CO2, end den gjorde i 2022. Det svarer til, hvor meget CO2 14.000 danskere udleder på på et år. Det skriver regionen i en pressemeddelelse.

- Klimaregnskabet viser, at vi er på rette vej med at knække CO2-kurven. Og jeg er stolt over den indsats, der ydes på hospitalerne og i resten af organisationen for at reducere vores klimaaftryk samtidig med, at vi leverer behandling af vores patienter, der måler sig med de bedste i verden, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

Sundhedsområdet står for det største klimaaftryk med 85 procent af regionens samlede klimabelastning. 

24. apr 2024 kl. 21:13

Viborg-hund misser særlig titel

Den sorte flatcoated retriever Bellis var én af de sidste finalister i kampen om at blive "Årets førerhund" kåret af Dansk Blindesamfund. 

Men i et stærkt felt af den lyse goden retriever Bertha og den sorte labrador Tommy, endte Bellis dog uden titlen. 

Vinderen blev førerhunden Bertha fra Aarhus. 

Læs mere om Bellis, og den store forskel den dygtige hund gør for sin ejer, Michael Bjerre i Viborg: 

24. apr 2024 kl. 20:58

40 børnehavebørn testede nyt undervisningsmateriale

Børn fra Espersens Børnehus drog ud for at lytte efter lyde i naturen og derefter lave deres egne musikinstrumenter.
Børn fra Espersens Børnehus drog ud for at lytte efter lyde i naturen og derefter lave deres egne musikinstrumenter.
Foto: Søren Kjeldgaard, Forskningens Døgn

Vejret var med de 40 børn fra Thisted, som i dag var på tur for at afprøve et nyt materiale, som skal lære børn om æstetik.

Børnene kom fra de tre børnehaver Sjørrings Børnehus, Espersens Børnehus og Dronning Louises Børnehave.

Børnene skulle sammen med pædagogstuderende fra UCN i Thisted bruges deres sanser og mærke ting fra naturen med et æstetisk blik.

Materialet der ligger til grund for oplevelsen er klar til andre børn i hele landet fra i dag.

24. apr 2024 kl. 20:11

Advarede om dødsbilist fra Kærshovedgård i mandags

Den anonyme bilist tog dette billede mandag af den røde Suzuki. Det er den samme bil som i dag var involveret i dødsulykken i Nr. Snede.
Den anonyme bilist tog dette billede mandag af den røde Suzuki. Det er den samme bil som i dag var involveret i dødsulykken i Nr. Snede.
Foto: Privatfoto

En bilist var mandag lige ved at køre frontalt ind i den samme røde Suzuki, der i dag var involveret i en dødsulykke, hvor en 55-årig kvinde blev dræbt.

Bilisten fortæller, at det kun med nød og næppe lykkedes at undgå et sammenstød. Det fik bilisten til at vende bilen og køre efter Suzukien. Den holdt ind ved Kærshovedgård, og her tog bilisten en foto af bilen.

- Da jeg kom hjem, fortalte jeg min nabo, hvad der var sket, og han sagde, at jeg skulle melde det til politiet.

Bilisten anmeldte episoden til politiet på Kærshovedgård. I dag undrer han sig over, hvorfor samme bil i dag er involveret i en trafikulykke.