Anderledes hjemmeundervisning i Brande: Kaster vandballoner efter tal

Med drenge på 6 måneder, 3 år og knap 7 år må der arbejdes kreativt for at opfylde alles behov. Mens mindstemand sov, var det tid til lidt sjov læring. Lauge på 3 år har brug for at øve formernes navne, og Anton på 6 år øver matematik. Det kombinerede vi. Tegnede forskellige former og diverse farver og skrev tal i dem. I en spand havde vi masser af vandballoner. Lauges opgave var at ramme en angivet form med sin vandballon. Antons opgave blev stillet i form af et regnestykke, som han skulle løse og kaste ballonen på svarfeltet.
Udgivet 30. marts 2020