Voldsom brand sender mand på hospitalet

En garage i Vostrup ved Tarm er helt udbrændt efter en brand søndag morgen.

En nabo, der opdagede flammerne og ringede efter hjælp.
En nabo, der opdagede flammerne og ringede efter hjælp.
Foto: Jan Johnsen, Brand & Redning MidtVest


En større brand på Østerbyvej i den lille by Vostrup ved Tarm gav søndag morgen brandvæsenet nok at se til.

Det var en nabo, der opdagede flammerne og ringede efter hjælp. Meldingen nåede til Brand & Redning MidtVest klokken 7.23, og de havde ingen problemer med at finde det rigtige hus.

Brandfolkene fik flammerne under kontrol tidsnok til at redde stuehuset, men en garage med to biler og et fyrrum er helt udbrændt. Inde i garagebygningen er to døre brændt væk.

- Branden nåede at få fat i et hjørne af stuehuset, og det var meget tæt på, at det kunne være endt endnu værre, siger indsatslederen.

Huset er dog ikke sluppet uden skader. Den kraftige røgudvikling i garagen har forårsaget sodskader i det meste af stuehuset.

Der var voldsomme flammer i garage og biler, og de stod ikke til at redde, da brandfolkene kom frem.
Der var voldsomme flammer i garage og biler, og de stod ikke til at redde, da brandfolkene kom frem.
Foto: Jan Johnsen, Brand & Redning MidtVest

Beboer fik forbrændinger

En beboer fra huset måtte køres med ambulance til hospitalet efter at have pådraget sig forbrændinger på benene.

- Måske har han selv forsøgt at slukke branden i garagen, før den udviklede sig, men det ved vi ikke med sikkerhed, siger Jan Johnsen.

Branden er enten startet i fyrrummet eller garagen, men det er endnu uvist, hvad brandårsagen er.

Brand & Redning MidtVest forventer at være i gang med efterslukningen af murbrokkerne et par timer endnu.

Brand i Tarm med sløring
Foto: Louise Harkjær Møller / TV MIDTVEST